PORTRÆT. Der er en smittende lethed og charme over Glen Powells fremtoning på skærmen.
Det stod allerede klart for mange, da han for første gang for alvor gjorde opmærksom på sig selv i Richard Linklaters ’Everybody Wants Some!!’ fra 2016 – og for endnu flere, da han dukkede op som den rapkæftede douchebag Hangman i ’Top Gun: Maverick’ seks år senere.
Med et bredt tandpastasmil og klassisk superheltefysik fremstår Powell som en mere typisk Hollywood-hunk i en tid, hvor leading man-begrebet konstant genopfindes. Mens skuespillere som Timothée Chalamet, Paul Mescal, Nicolas Galitzine og Josh O’Connor twister det typiske mandeideal, er Powells roller mere klassiske old Hollywood, når han og Sydney Sweeney forfører hinanden i box office-hittet ’Anyone But You’, eller når han charmerer Adria Arjona i den biografaktuelle ’Hit Man’.
I Richard Linklaters film spiller han den uanseelige psykologiprofessor Gary, der bijobber for FBI, som overtaler ham til at spille en lejemorder, der hyres af kriminelle i et opsigtsvækkende lokkedue-kneb. Det tvinger ham til at skifte personlighed, som vi andre skifter underbukser, og den farlige leg vækker et undertrykt instinkt i den grå akademiker.
Powell har skrevet manuskriptet i samarbejde med sin texanske landsmand Linklater. Soundvenues Thea Torp kalder i sin anmeldelse Powells præstation for »et stort skridt væk fra den typiske rolle som ultra-maskulint, spændt kæbeparti, skuespilleren ellers ofte har befundet sig i«.
Selv tænker Powell tilsyneladende ikke for meget over, hvorvidt han er eller ikke er Hollywoods nye heartthrob. I stedet fokuserer han mere på at lave film, som han – og hans familie – selv ville gide at se.
Når man læser interviews med Powell, tegner der sig et billede af en fjollet drengerøv, der altid kan levere en kæk bemærkning, men som samtidig har en begavelse, der gør ham perfekt til at spille det spil, som Hollywood nu engang også er. Powell virker som én, der vil gøre tingene på sin egen måde og samtidig er meget afklaret med, hvilke roller han ønsker at tage på sig.
Og så er han først og fremmest et menneske, der nærer en stor kærlighed til sin familie af »goofballs«, som han selv kalder dem.
Faktisk er hans forhold til familien så tæt, at han efter 15 år i Los Angeles lige er flyttet tilbage til Texas. Netop som hans karriere i filmbyen ellers tager allermest fart.
Fire forgæves castings på samme serie
Glen Powell er den fødte entertainer. Som 13-årig landede han en mindre rolle i ’Spy Kids 3’ og deltog i det ’Robinson’-agtige ungdomsprogram ’Endurance 2’, hvor han røg ud i første afsnit.
Men rollerne kom ikke automatisk til ham, som de gør nu, da han som 19-årig forlod hjembyen Austin for at prøve lykken i Los Angeles. De utallige auditions bar aldrig rigtigt frugt. Blandt andet gik han til casting hele fire gange på serien ’Friday Night Lights’, der ellers foregik på hjemmebanen i Texas, ligesom han efter eget udsagn »totalt fejlede« sin audition på ’Star Wars’-spinoffet ’Solo’.
Navne som Austin Butler, Pedro Pascal, Paul Dano og Miles Teller løb med rollerne i stedet. Og afslagene fik ham til at overveje, om skuespillet overhovedet var noget for ham.
Derfor kastede Powell sig ud i at skrive manuskripter, og han lykkedes med at sælge et par stykker, mens han sideløbende fortsat jagtede skuespildrømmen. Langsomt blev han belønnet for tålmodigheden, og rollerne begyndte at komme dryssende.
Først mindre af slagsen i en række film som ’The Dark Knight Rises’ og ’The Expendables 3’, så den bærende birolle i ’Everybody Wants Some!!’ og siden i sin første hovedrolle over for Zoey Deutch i ’Set It Up’.
Værdifulde venskaber
Mødet med etablerede Hollywood-skikkelser har været skelsættende for Powells karriere.
Foruden forholdet til Richard Linklater, der startede med en lille rolle i instruktørens ’Fast Food Nation’ helt tilbage i 2006, har flere stjerneskuespillere set potentialet i Powell og rakt deres hånd ud.
Som i 2007, da en 18-årig Powell var til audition på Denzel Washingtons film ’The Great Debaters’ og imponerede nok til, at Washington gav ham en rolle og en introduktion til agenten Ed Limato, der har repræsenteret et hav af de største skuespillere.
Eller venskabet med en anden Texas-profil, Matthew McConaughey, som Powell krediterer for at have inspireret ham til at flytte tilbage til Texas for at undslippe kaosset i Hollywood og omringe sig med venner og familie.
Og så er der selvfølgelig Tom Cruise. Under auditions til ’Top Gun: Maverick’ gik Powell oprindeligt efter den store rolle som karakteren Rooster, som Miles Teller løb med, men han havde overbevist producerne nok til, at de tilbød ham den lidt mindre rolle som Hangman. En rolle, Powell ikke fandt helt skarp nok i manuskriptet, og som han fik lov til at forme, så den passede bedre til ham.
Cruise tog bogstaveligt talt Powell under sine vinger og blev på mange måder den mentor, Powell havde haft brug for hele sin karriere.
Ham, der kunne forklare, hvordan industrien fungerer, ham der sørgede for, at Powell fik sit pilotcertifikat, og ham, der lavede den temmelig onde prank, som involverede at lade, som om den helikopter de to fløj i, var ved at styrte ned.
Et hedt spil for galleriet
At Powell i dag virker som en selvskreven leading man, er egentlig slet ikke overraskende. Hovedrollen i ’Set It Up’ og birollen i ’Top Gun’ demonstrerede således hans evne til at begå sig i både action og romantik.
Sydney Sweeney havde en betydelig finger med i spillet, da det kom til at caste Powell som Ben i ’Anyone But You’. Hans nærvær på skærmen og de positive branchehistorier om hans betænksomme personlighed bag kameraet gjorde ham til det perfekte match som det mandlige led i romancen.
En romance, de spillede så overbevisende, at internettet i månedsvis botaniserede i rygter om en affære mellem dem, også selvom de begge var i faste parforhold – i hvert fald noget af tiden. Powell slog dog op med sin daværende kæreste, hvilket kun var benzin på affærebålet.
Kombinationen af saftig sladder, TikTok-hype og en genoplivning af Natasha Bedingfield-hittet ’Unwritten’ blev på mange måder den perfekte storm for filmen, og da Sydney Sweeney var vært for ’SNL’, kunne hun og Powell heller ikke dy sig for at gå i dialog med de utallige rygter.
De hede følelser mellem de to var selvfølgelig spil for galleriet – et pr-stunt som de begge tappede ind i for at sælge flere billetter. ’Anyone But You’ blev et massivt biografhit, der indtjente mere end 200 millioner dollars.
Filmen – god eller ej – cementerede Powells status som en mand, der begår sig som en fisk i vandet i Hollywoods store grundgenrer, action og komedie, og som hjælper sine film mod økonomisk triumf.
Forældrene: Det kommer aldrig til at ske
Meget tyder på, at Powell langt om længe har rystet de lige ved og næsten-øjeblikke af sig, der var så definerende for starten af hans karriere.
Selv om han i et interview med det britiske GQ udtaler, at han stadig ikke mener, at filmindustrien baserer sig på meritter, og at »den bedste ikke altid får jobbet«, er Powell på mange måder symbolet på, hvor langt man kommer med stædighed, hårdt arbejde, talent og good looks.
Nu har han opnået en position, hvor han ikke længere behøver gå til utallige auditions med utallige afslag til følge.
Efter ’Hit Man’-premieren kan vi allerede næste måned se frem til at opleve ham i en hovedrolle i katastrofefilmen ’Twisters’ over for Daisy Edgar-Jones. Og længere ude i fremtiden har han A24-filmen ’Huntington’ og titelrollen i Edgar Wrights remake af ’The Running Man’ på tapetet.
Han er nu nået til det punkt i sin Hollywood-karriere, at han »nu endelig kan forlade Hollywood«, sagde Powell for nylig i et interview med The Hollywood Reporter. »Det er, som jeg har optjent muligheden for at tage tilbage til min familie«.
Det er en frihed, man kun kan tage sig, når man ved, at man er brudt endegyldigt igennem.
Og ikke blot flytter Powell nu hjem tæt på sine forældre. Han har også i sinde at færdiggøre sin universitetsuddannelse i Texas.
Forældrene har ellers gjort deres for at sætte et punktum for Powells skuespilkarriere. På den røde løber ved premieren på ’Hit Man’ dukkede de op bag ham med en kærlig stikpille til den mangeårige diskussion om, hvorvidt deres søn nu også kunne blive en ægte filmstjerne.
»Stop trying to make Glen Powell happen«, stod der på hans mors papskilt. »It’s never going to happen«, supplerede hans far.
En joke, der måske mere end noget understregede, at Glenn Powell i den grad er happening lige nu.
’Hit Man’ kan ses i biografen nu. ’Twisters’ får biografpremiere 17. juli.