Ugens MVP
Går til Lord-jeg-vil-bare-spise-min-frokost-i-fred, som afvæbner Daemon Targaryens blodtørst med kogte ærter og noget så sjældent som en rimelig indstilling. Det er svært ikke at holde med de få fornuftige mennesker, der har formået at overleve i en verden, hvor de adelige konstant pisker en stemning op og generelt har roterende fis i morderkasketten.
Runner-up: Lord Larys Klumpfod for at afholde sin berusede konge fra at falde sidelæns ned ad sin egen drage og blive forfremmet til hviskemester for selvsamme snarrådighed.
Ugens klovnagtighed
Efter den grønne lejrs geniale ’hvem-er-hvem’-angreb kvitterer den sorte fløj med den lige så geniale: ’Dronningen-tager-lige-realquick-ned-og-snakker-med-fjenden-midt-i-deres-lejr’-manøvre, som den blev beskrevet i den kinesiske general Sun Tzus mindre kendte satirehæfte: ’Sun Sut – dumme strategier for folk, der gerne vil dø pænt hurtigt’.
Heldigvis har Rhaenyras kostumeafdeling fået fat i en first edition af Lord Varys’ rejsekutte fra de sidste sæsoner af ’Game of Thrones’, der tillader momentan teleportation fra én lokation til en anden.
»Tid og rum ain’t got shit on me« – Rhaenyra Targaryan.
Runner up: At lolle af sin superpsykopatiske bror, mens han ligger nøgen og sårbar i seng med sin yndlingsprostituerede, er nok ikke den bedste adgangsbillet til et langt og frugtbart liv. Til gengæld var det:
Ugens scene
Man kan mærke ubehaget fra den præpubertære livgarde snige sig helt ind under huden, mens Kong Aegon (den anden)’s grineflip bare bliver ved og ved. Tom Glynn-Carney spiller fabelagtigt og bragte mig barndomsmindelser om enhver bølle fra fodboldholdet, når de så mig sidde med min ‘Warhammer’-værktøjskasse på skødet i bybussen: Blandingen af sadisme og dumhed, der bare fortsætter og fortsætter gennem klukkende latter, er spot on.
Heldigvis har Aemon en 30 tons drage. Jeg havde en rød cykel.
Runner up: Afsnittets indledende sceneskift i den korte bøf på mølle-marken fungerede til UG. Uden at dvæle ved enkelthederne mærker vi, hvordan krigens torden langsomt ruller ind over Westeros.
Ugens bundlinje
Det går stadig pænt langsomt i Westeros. Mens Rhaenyra forgæves søgte forsoningen, er Criston Cole stukket af sted med alle sine bedste mænd og dronningens bror (hvor kom han fra?) i en lynmanøvre mod de sorte forskansninger. I mellemtiden er Daemon flyttet ind i et spøgelseshus.
Og så til ugens vandrepokaler (som muligvis aldrig vandrer videre):
Ugens rettelse
Går til mig for at have kaldt den sorte fløj for ’den røde fløj’ i sidste uges opsamling. Rhaenyra og rosset er altså sort, mens Alicent og de andre = grøn. Jeg har allerede straffet mig selv med salt.
Runner up: Går til den fejltagelse, jeg kommer til at lave i denne her anmeldelse. Summen af alle laster er konstant.
Ugens drip
Går til Daemons bedste slåsse-rustning, der ligner noget, Timothée Chalamet kunne sporte til Met Gala 2025. Generelt er det værd at lægge mærke til, hvor dygtige kostumeafdelingen er blevet til deres arbejde. Hvilket også gør sig bemærket ved ugens …
Runner up: Alicents kedelige brors mere spændende hest er fuldstændig dripped out to the gills i sølvfarvet harnisk med ornamentaler, snoninger og indgraveret dillerdaller (jeg ved ikke så meget om harnisker). Den lægger sig dermed også lunt i svinget til ‘sæsonens dyr’ – prisen vi alle venter på.
Ugens observation
Criston Coles frisure afslører, at der i Westeros-universet rent faktisk findes noget, der hedder ’hjelmehår’.
’House of the Dragon’ kan ses på Max.