’Rebel Ridge’: Det er længe siden, jeg har haft så højintens en filmoplevelse
Hævnmotivet er en så udbredt plotmotor i alskens actionfilm og thrillere, at det efter min mening til tider føles formularisk og uinspireret, når endnu en selvtægtsmand eller -kvinde skal gøre voldeligt gengæld mod overgrebsmænd, bødler og magthavere.
Biografaktuelle ’The Crow’ er et nyligt eksempel på en hævnfilm, der bygger så kedsommeligt og forudsigeligt op til sit store voldsklimaks, at den fuldstændig taber sit publikum på vejen.
Heldigvis er der stadig filmskabere, som puster tiltrængt nyt liv ind i den velkendte skabelon. Én af disse er instruktør Jeremy Saulnier, der brød igennem i 2013 med den intense, minimalistiske lowbudget-thriller ’Blue Ruin’, hvis hævner var forfriskende sølle og fejlbarlig.
Saulnier fulgte op med den ligeledes højintense overlevelsesthriller ’Green Room’ og senest den anderledes skuffende Netflix-film ’Hold the Dark’. Sidstnævnte var en atmosfærisk, men også lovligt tålmodighedskrævende og forvirrende fortælling, der blandede en krigsveterans hævntørst over sin søns død sammen med overnaturlige ulvemyter i iskolde Alaska.
Med ’Hold the Dark’ instruerede Saulnier for første gang et manuskript, han ikke selv havde skrevet. Den fejl begår han heldigvis ikke igen med sin nye Netflix-original, ’Rebel Ridge’. Instruktøren tager ikke bare revanche for sin langtrukne forgænger – han præsterer karrierens hidtil bedste film.
’Rebel Ridge’ følger den unge mand Terry Richmond (Aaron Pierre), der en skæbnesvanger formiddag cykler mod byen Shelby Springs med hele sin hårdt tjente opsparing i rygsækken. Målet er at betale for sin fætters kaution i byretten, inden fætteren forflyttes til statsfængslet, hvor han har fjender, der med garanti vil slå ham ihjel.
På vejen dertil bliver Terry imidlertid stoppet – eller rettere: kørt ned – af to lokale politibetjente (David Denman og Emory Cohen), der beslaglægger hans 36.000 dollar i kontanter. Selvom han ikke har gjort noget ulovligt, mistænker de ham angiveligt for at fragte narkopenge.
Terry kender godt til historikken for sorte mænd i hvide politibetjentes varetægt, så han lader sig ikke provokere af den uretfærdige behandling. Modvilligt må han se dem køre væk med kautionspengene.
Da han forsøger at gå byrettens bureaukratiske vej for at få pengene tilbage, møder han kun modstand – ikke mindst fra den selvtilfredse og passivt aggressive politichef Sandy Burne (Don Johnson).
En undtagelse er den unge retssekretær Summer, der med fare for at risikere sit job forsøger at hjælpe Terry med at få fætteren ud af kaution. I samme ombæring opdager hun et mistænkeligt mønster med lignende kautionssager i distriktet, og snart er de begge rodet ind i et komplot, der trækker tråde helt op til lokalsamfundets korrupte top. Hermed får hævnthrilleren et forfriskende drys detektivkrimi.
Det er længe siden, jeg har haft så højintens en filmoplevelse hjemme foran tv-skærmen. Fra første scene er der et kolossalt pres på Terry, som nægter at give op, men samtidig skal gøre alt, hvad han kan, for ikke at blive arresteret eller udsat for politivold.
Vreden sitrer under skuespiltalentet Aaron Pierres (’Old’, ’The Underground Railroad’) sammenbidte, men alligevel voldsomt cool og karismatiske ansigt. Som publikum tager man del i hans harmdirrende mine, når Don Johnsons provokerende rolige politichef gentagne gange trænger ham op i en krog.
Helten og skurken bliver som kompetente og ligeværdige skakspillere ved med at udfordre hinanden med træk, der tvinger modparten til at ændre kurs. For hver manøvre flyder korruptionen mere og mere over i iskold og modbydelig ondskab, hvilket særligt går ud over Terrys sympatiske hjælper Summer.
Det kalder virkelig på hævn. I modsætning til hovedpersonen i ’Blue Ruin’ er Terry dog ganske udspekuleret i sin vendetta, som forløber temmelig uforudsigeligt – og overraskende nok, når man tager Saulniers voldsfyldte bagkatalog i betragtning, ikke særligt blodigt.
Modsat de fleste hævnere på film er Terry nemlig slet ikke interesseret i at slå ihjel. I stedet bruger han sine jiu-jitsu-evner til at overrumple og uskadeliggøre de intetanende politifolk i en række actionscener, der er så veldrejede og nervepirrende, at man næsten mister pusten.
Fryden er enorm, hver gang hans hævnaktioner lykkes.
Kort sagt:
Efter skuffelsen ’Hold the Dark’ er Jeremy Saulnier tilbage i topform med den højintense thriller ’Rebel Ridge’ – instruktørens hidtil bedste film.