Hør Seth Rogens sexjoke om Ryan Goslings barnestjerne-dage, som var for grov til amerikansk tv

Hør Seth Rogens sexjoke om Ryan Goslings barnestjerne-dage, som var for grov til amerikansk tv
Seth Rogen og Catherine O'Hara ved Golden Globes. (Foto: YouTube-screenshot)

Selvom Golden Globes som regel bærer præg af en mere løssluppen stemning end eksempelvis Oscar-uddelingen, er det ikke alting, der går an hos tv-stationen CBS, som sender showet live.

En af Seth Rogens jokes blev ved nattens show for grove løjer, hvorfor den blev censureret med bip-lyde under udsendelsen. Det skriver Indiewire.

Seth Rogen skulle sammen med Catherine O’Hara uddele prisen for bedste kvindelige skuespiller i en mini- eller antologiserie, der gik til Jodie Foster. Men som optakt jokede de to canadiske skuespillere med deres fælles nationale ophav.

De talte om en til lejligheden opfundet en falsk canadisk pris ved navn »De gyldne gevir« og fortalte derfor om, hvilke præstationer de hver især havde vundet sådan en for. Falske præstationer, selvfølgelig.

O’Hara fortalte om at spille den kendte canadiske sanger Alanis Morissette i en biopic. Det var dog Rogens bemærkning om sin falske rolle som »unge Ryan« i ‘Gosling: An Unauthorised Biopic’, der blev for meget.

Her jokede han nemlig med en fiktiv scene, hvor Rogen skildrede Ryan Goslings dage som barnestjerne i det kendte børneprogram The Mickey Mouse Club.

»Ja, det var uautoriseret. Og Mickey Mouse Club-handjob-scenen var kontroversiel, men, følte vi, vigtig at skildre«, lød det fra skuespilleren, hvilket altså blev overdøvet med biplyde hos det amerikanske tv-publikum.

Ryan Gosling var ikke tilstede i publikum.

Du kan se O’Hara og Rogen præsentere prisen her:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af