Serielandskabets største freak iscenesætter et flystyrt i traileren til ny ‘The Rehearsal’-sæson

Serielandskabets største freak iscenesætter et flystyrt i traileren til ny ‘The Rehearsal’-sæson
Nathan Fielder i 'The Rehearsal' sæson 2. (Foto: Max)

Hvis man kender til absurdkomikeren Nathan Fielder, vil man vide, at han formentlig er den sidste, man ønsker i nærheden af et flystyrt.

Det er dog præcis det, satirikeren kaster sig over i den kommende sæson af HBO-serien ‘The Rehearsal’. Traileren er netop landet, hvor Fielder udfolder et enormt rollespilsprojekt inden for sit mystiske satireformat med iscenesatte piloter, lufthavne, fly og katastrofer.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Nathan Fielders første sæson af ‘The Rehearsal’ fik premiere i 2022 og blev mødt med stor kritikerros.

Her “hjalp” komikeren folk med at forberede sig på diverse livsscenarier med gennemført vanvittige metoder. Første afsnit handlede om en mand, der skulle indrømme over for sit quizhold, at han havde løjet om at have en kandidatgrad. I et andet gjaldt det Fielders egen frygt for at få børn, hvilket førte til et vildt eksperiment med et fiktivt familieliv.

Fielder var senest aktuel på fiktionsfronten med serien ‘The Curse’.

Sæson to af ‘The Rehearsal’ får premiere 21. april på Max.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af