Derfor takkede Elisabeth Moss først nej til ‘The Handmaid’s Tale’: »Det virker vanvittigt nu«

Derfor takkede Elisabeth Moss først nej til ‘The Handmaid’s Tale’: »Det virker vanvittigt nu«
'The Handmaid's Tale' sæson 6. (Foto: Disney/Steve Wilkie)

De seneste ni år har Elisabeth Moss helliget sig den populære dystopiserie ‘The Handmaid’s Tale’, hvor hun som bekendt har spillet hovedrollen June Osborne i kamp mod det undertrykkende Gilead-styre.

Sjovt nok takkede skuespilleren faktisk nej til rollen, da hun første gang blev tilbudt den, skriver Deadline.

Som gæst i talkshowet ‘The Jennifer Hudson Show’ fortæller Moss, at hun var i tvivl om at påtage sig rollen, fordi hun netop var blevet færdig med en anden stor serie, ‘Mad Men’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

»Jeg var ikke helt sikker på, om jeg var klar til at forpligte mig igen, så jeg takkede faktisk nej første gang, de tilbød mig det. Jeg ved det, det virker vanvittigt nu. Jeg er så glad for, at jeg har rettet op på det. Og så kom de tilbage og tilbød det igen – på en meget pæn måde«, siger hun i interviewet.

»Det, der så afgjorde det, var … de lækkede til mig – helt klart med vilje – hvem de ville tilbyde den til, hvis jeg ikke sagde ja, og jeg tænkte bare: ‘Over mit lig.’«.

Moss afslører ikke hvilken skuespilkollega, der kunne have indtaget rollen i stedet.

»Det var det, der fik mig til at indse, at jeg var nødt til at gøre det. Jeg kunne ikke holde tanken ud om, at nogen anden skulle spille den rolle«, siger hun. »Det var det, der fik mig til at indse, hvor meget jeg faktisk ville det«.

I 2027 vandt Moss en Emmy for sin hovedrollepræstation. Samme år vandt ‘The Handmaid’s Tale’ Emmy-prisen for Bedste dramaserie.

Undervejs har hun også instrueret 10 af seriens afsnit, inklusive 10. og sidste afsnit af den aktuelle finalesæson.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af