Matthew McConaughey og ‘True Detective’-skaber genforenes i ny krimisatsning

Matthew McConaughey og ‘True Detective’-skaber genforenes i ny krimisatsning
Nic Pizzolatto sammen med Matthew McConaughey. (Foto: Kevin Winter/Getty Images)

Til trods for at havet skabt en af nyere tids mest anerkendte serier, første sæson af ‘True Detective’ fra 2014, har Nic Pizzolatto udadtil ikke haft specielt meget at lave på film- og seriefronten de seneste 10 år. Det skyldes måske, at Pizzolatto har fået ry for at være svær at arbejde sammen med.

Den 49-årige forfattter har imidlertid en række projekter i støbeskeen, og nu tilføjer han endnu et til bunken – endda i form af en ‘True Detective’-genforening.

Ifølge Deadlines anonyme kilder er den gamle ‘True Detective’-hovedrolleindehaver Matthew McConaughey nemlig i front for en kommende krimifilm, som Pizzolatto er i gang med at skrive.

Filmen er baseret på Mickey Spillanes klassiske bestseller-bogserie om den hårdkogte privatdetektiv Mike Hammer, som efter Spillanes død blev videreført af og Max Allan Collins. Den første, ‘I, the Jury’, er fra 1947, og den seneste og efter sigende sidste roman i serie, ‘Baby, It’s Murder’, udkom i år.

En instruktør er endnu ikke tilknyttet filmen.

Foruden dette krimiprojekt har Nic Pizzolatto også en Prime Video-serie baseret på westernklassikeren ‘The Magnificent Seven’ og ikke mindst sin instruktørdebut, ‘Easy’s Waltz’, på vej.

For et par uger siden luftede han desuden en idé til en ‘True Detective’-fortsættelse med McConaughey og Woody Harrelson, som dog langt fra er sat i produktion.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af