‘True Detective’-skaber har idé til fortsættelse med Matthew McConaughey og Woody Harrelson

‘True Detective’-skaber har idé til fortsættelse med Matthew McConaughey og Woody Harrelson
'True Detective'. (Foto: HBO Max)

Matthew McConaughey og Woody Harrelson vendte i starten af året tilbage til rollerne fra ‘True Detective’dog kun i en reklame.

Men der kan potentielt være noget andet under opsejling, for nu har ‘True Detective’-skaberen Nic Pizzolatto fortalt i podcasten ‘Nothing Left Unsaid’, at han har en idé til en historie med karaktererne Rust Cohle (McConaughey) og Marty Hart (Harrelson) (via The Hollywood Reporter).

»Jeg har faktisk en anden historie med Cohle og Hart, hvem ved, måske laver vi den en dag«, fortale Pizzolatto, der også pointerer, at han fortsat ikke har skrevet noget på manuskriptet endnu.

»Det er ikke noget, jeg har skrevet eller sådan, det er bare i mit hoved, og vi har snakket om at mødes igen og få det lavet. Jeg tror gutterne er åbne overfor idéen, så det er mere et spørgsmål om, det nogensinde kommer til at ske eller ej«, sagde Pizzolatto.

Pizzolatto stod for de første tre sæsoner af antologiserien, men gav nyligst stafetten videre til mexicanske Issa López, der fortsatte serien med ‘True Detective: Night Country‘. López skal også stå for seriens femte sæson.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af