Robert Downey Jr. spottet i dansk ferieby

Robert Downey Jr. spottet i dansk ferieby
Robert Downey Jr. (Foto: Alberto E. Rodriguez/Getty Images)

Det er ingen hemmelighed, at Hollywood-stjernerne elsker at besøge Danmark i privat øjemed.

Tidligere har blandt andre Matt Damon, Woody Harrelson, Bradley Cooper holdt ferie i Danmark, hvor skuespilkollegaerne Lily Collins og Jeremy Strong som bekendt er bosiddende.

Nu slutter Robert Downey Jr. sig til flokken, skriver BT.

Avisens reporter Jacob Friberg spottede således tidligere på ugen den amerikanske Oscar-vinder bag ‘Iron Man’ og ‘Oppenheimer’ i det nordsjællandske ferieområde Tisvildeleje, hvor han skulle være tjekket ind på Helenekilde Badehotel.

Det vides ikke, hvad Downey Jr. har af planer i Danmark, men man kunne forestille sig, at han benytter sig af en pause i de igangværende optagelser til ‘Avengers: Doomsday’, som foregår i Storbritannien.

I den kommende Marvel-film spiller han superskurken Doctor Doom over for en lang række velkendte superhelte. Premieren er sat til 17. december 2027.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af