Joel Edgerton er tilbage i traileren til Netflix’ episke og Oscar-hypede ’Train Dreams’

Joel Edgerton er tilbage i traileren til Netflix’ episke og Oscar-hypede ’Train Dreams’
Joel Edgerton i 'Train Dreams'. (Foto: Netflix)

En af de mest hypede film på årets Sundance-festival var det Netflix-producerede periodedrama ’Train Dreams’, der er baseret på en prisvindende kortroman af den bortgåede mesterforfatter Denis Johnson.

Bag filmen står instruktør Clint Bentley og manuskriptforfatter Greg Kwedar, der senest samarbejdede (i ombyttede roller) på det tredobbelte Oscar-nominerede fængselsdrama ’Sing Sing’.

Filmen er allerede blevet spået som en af årets mest lovende Oscar-kandidater, og der skrues op for både storslået natur og intimt familiedrama i traileren, som netop er landet:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Train Dreams’ har australske Joel Edgerton, kendt fra blandt andet thrilleren ‘The Gift’, som han også selv skrev og instruerede, i hovedrollen som en introvert skovhugger i starten af 1900-tallet. Han arbejder også med at lægge jernbaner, hvilket betyder, at han tilbringer længere perioder væk fra sin hustru (Felicity Jones) og datter, mens han grubler over meningen med livet i en verden, der konstant udvikler sig med hastige skridt.

’Train Dreams’ har premiere på Netflix 21. november.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af