’Pipeline’: Dansk dokumentar minder os om, hvem der tjener penge på de stigende temperaturer
DOKUMENTAR. Hvordan får man folk i trygge Danmark til at gå op i noget forfærdeligt, der foregår mange tusind kilometer væk?
Sådan er man desværre nødt til at spørge, når endnu en katastrofe, et menneskerettighedsbrud eller en lyssky politisk aftale har fundet et sted i et andet hjørne af verden end vores. Og gang på gang viser det sig, at geografiske og kulturelle afstande er en alvorlig barriere for aktivister, journalister og andre, der gerne vil have os til at handle på verdens uretfærdigheder.
Klimaaktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse, som man uundgåeligt støder på i den danske klimadebat, forsøger sig med det meste – både traditionelle demonstrationer og medieindlæg og mere utraditionelle kampagner og stunts for at få vores øjne op for de enorme konsekvenser, som klimaforandringerne får og allerede har mange steder i verden.
Men ikke nok med, at det kan være svært at få vores opmærksomhed rettet mod klimakrisen – der står også nogle meget magtfulde institutioner og virksomheder klar på den anden side til at gøre deres for at kunne fortsætte business as usual.
Denne problematik er en form for metanarrativ i ’Pipeline’, som en gruppe aktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse står bag. En film, der bør ses af alle, der har brug for en påmindelse om, hvad det er for nogle virksomheder, der tjener penge på stigende temperaturer.
I centrum for ’Pipeline’ er det enormt kontroversielle projekt kaldet East African Crude Oil Pipeline, eller EACOP. Det er en 1400 kilometer lang nedgravet rørledning, som skal transportere olie fra det vestlige Uganda og tværs gennem Tanzania til den østlige kyst, så olien kan sælges på det internationale marked.
Projektet har mødt modstand både internationalt og i de lande, det drejer sig om. Kritikken lyder, at det vil ødelægge uerstattelig natur, når den skal graves ned, at olien ikke kommer landene selv til gode (i det opfang den overhovedet skal op af jorden), og at det ødelægger de lokales livsgrundlag, når deres jord eksproprieres til projektet.
Fra virksomheden bag, TotalEnergies, lyder det imidlertid, at EACOP kommer til at berige landene, at der bliver taget hensyn til naturen, og at alle, der påvirkes, bliver økonomisk kompenseret.
Tre aktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse, Felics Lindberg Pedersen, Marie Rørby og Caroline Bessermann, oplever, at det er TotalEnergies’ version af historien, der får forrang. Derfor tager de ned for at følge i rørledningens spor og dokumentere de historier, de hører, fra nogle af de mennesker, der påvirkes af den.
De taler med lokale aktivister og bliver taget med rundt til nogle af de landsbyer, som er placeret tæt på byggeriet. Her møder de forskellige versioner af den samme historie: De lokale har fået det ene løfte efter det andet om penge, støtte og arbejde, men intet er sket. I stedet har de set konsekvenserne i form af mistede indtægter, forurenet vand og dødsfald som følge af dyr, der flygter fra byggeriet, som skaber rystelser i jorden og lyser nattehimlen op.
De tager også ud for at se byggeriet af de oliebrønde, hvor olien skal komme fra. En lokal guide, som aktivisterne langsomt får med på idéen om, at de altså ikke er interesseret i en normal safaritur (»vi er lidt nogle særlige turister: De fleste er på udkig efter giraffer og løver, vi er på udkig efter olieboringer«, som Marie Rørby siger), kører dem om aftenen så tæt på boringerne, som han kan, inden de stoppes af vagterne. Ifølge TotalEnergies er byggerierne ikke oplyst om natten af hensyn til dyrelivet. Men det, de kører forbi, lyser op som en raket på vej til affyring.
Når man som jeg selv er aktiv i klimakampen, er det vildt at være vidne til den oplevelse, aktivisterne har, når de med egne øjne kan se de faktiske konsekvenser af EACOP.
’Pipeline’ er ikke en systematisk, journalistisk gennemgang af fakta, og den deler ikke sol og vind lige mellem alle synspunkter. Der er et formål med dokumentaren, som er tydeligt fra begyndelsen, nemlig at dokumentere de negative effekter og at påvirke pensionsselskabet PFA til at trække deres penge ud af TotalEnergies og dermed EACOP.
Men det tager ikke noget fra de øjenåbnende beretninger, vi hører fra dem, der direkte påvirkes af rørledningen, og som har meget få midler til selv at gøre noget.
Og hvem har ellers tænkt sig at tale med de mennesker? Som det fremgår af en udtalelse sidst i dokumentaren, mener TotalEnergies, at de har gjort deres arbejde, hvis deres kompensationsaftaler med de lokale går igennem. Men det er jo bare tal på et papir og fortæller intet om de mennesker, som man med ’Pipeline’ forsøger at give en stemme.
Det, synes jeg, er den større historie i ’Pipeline’: Om hvem, der har magten til at styre, hvilken information der tages alvorligt.
Med dokumentaren har aktivisterne ikke kun dokumenteret, hvad der sker i Uganda – men også hvad det kræver at skaffe den viden, så man på troværdig vis kan modsige dem, der står bag.
Kort sagt:
I Den Grønne Ungdomsbevægelses dokumentarprojekt ’Pipeline’ – om bagsiden af en kontroversiel rørledning i Afrika – giver aktivisterne en stemme til dem, der ellers ikke bliver hørt i de store virksomheders jagt på profit. En modstandsfilm til mørke tider.
Læs TotalEnergies svar på filmens kritik her.