Fjerde person dømt for Matthew Perrys død

Fjerde person dømt for Matthew Perrys død
Matthew Perry i 2016. (Foto: David M. Benett/Dave Benett/Getty Images)

Fjerde person ud af fem mistænkte er nu blev idømt en straf for Matthew Perrys tragiske død i efteråret 2023, hvor ‘Friends’-stjernen blev fundet livløs i sit hjem efter en overdosis af ketamin.

Ifølge Entertainment Weekly blev den autoriserede misbrugsrådgiver Erik Fleming, som hjalp Perry med at få adgang til ketamin, onsdag idømt to års fængsel for sin rolle i skuespillerens død. Derudover fik Fleming en bøde på 200 dollar samt tre års tilsyn efter løsladelsen.

Fleming havde på forhånd erklæret sig skyldig i to forhold: sammensværgelse om distribution af ketamin samt distribution af ketamin med dødelig udgang.

Han udtalte i forbindelsen med strafudmålingen, at han var »dybt skamfuld« over sine handlinger, og at han følte, han befandt sig i »et mareridt, jeg ikke kan vågne op fra«.

I sidste måned blev den 42-årige narkohandler Jasveen Sangha, kendt under tilnavnet »Ketamindronningen«, idømt 15 års fængsel.

Tidligere er også lægerne Salvador Plasencia og Mark Chavez blevet dømt i sagen. Plasenca modtog en dom på to og et halvt års fængsel, mens Chavez fik otte måneder husarrest samt tre års overvåget løsladelse for at have medvirket til Perrys død.

Nu mangler bare Perrys assistent Kenneth Iwamasa, som hjalp skuespilleren med at købe og injicere ketamin. Han står til at modtage sin straf 27. maj.

Matthew Perry kæmpede med alkohol- og stofmisbrug hele sit liv. Han var åben omkring sin afhængighed, særligt i forbindelse med selvbiografien ‘Friends, Lovers, and the Big Terrible Thing’ fra 2022. Han blev bare 54 år.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af