Anne Hathaway deler opdatering om ‘Princess Diaries’-treer

Anne Hathaway deler opdatering om ‘Princess Diaries’-treer
Den originale 'The Princess Diaries' fra 2001. (Foto: PR)

Anne Hathaway har travlt disse dage. Alene i 2026 har hun allerede medvirket i filmene ‘Mother Mary’, ‘The Devil Wears Prada 2’ og senest ‘The Odyssey’, men vi må endelig ikke glemme, at det i 2024 – kun kort tid efter at ‘The Devil Wears Prada 2’ blev annonceret – blev udmeldt, at Hathaway også ville vende tilbage i en tredje film i Disneys populære ‘The Princess Diaries’-serie, hvor hun i start-00’erne fik sit gennembrud.

Der har været tavst omkring denne treer i noget tid, men nu har Hathaway endelig en opdatering klar. Den har hun delt i programmet ‘Radio Andy’ på radiostationen SiriusXM.

Jeg havde travlt med at lave baby nummer tre, og det har lidt taget opmærksomheden væk fra at blive klar på præcis hvornår jeg kan lave Princess Diaries nummer tre«, fortæller hun i et klip fra programmet, der sidenhen er blevet til en Instagram-reel.

»Jeg kan fortælle, at vi har haft et gennembrud, hvad gælder historien. Jeg tror vi er på rette vej. Manuskriptet vi ellers arbejdede med, var vi nødt til at starte forfra på og trække i en ny retning, hvilket selvfølgelig ikke er den opdatering, der er nogen, der har lyst til. Men vi har alle en rigtig god fornemmelse om, at det her er den rigtige historie«.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af