PlayStation har én dårlig og én god nyhed: ‘Gran Turismo 7’ forsinkes, men ‘Days Gone’ kommer til PC

PlayStation har én dårlig og én god nyhed: ‘Gran Turismo 7’ forsinkes, men ‘Days Gone’ kommer til PC
'Days Gone'. (Foto: PlayStation)

Du kan godt gøre klar til et hav af nyheder fra PlayStation, efter deres chef, Jim Ryan, har deltaget i et omfattende interview med GQ.

Og vi kan lige så godt starte med den gode: Efter succesen med udgivelsen af det ellers PlayStation-eksklusive ‘Horizon Zero Dawn’ til PC sidste år har Sony fået blod på tanden.

Derfor fortsætter de med udgivelsen af PlayStation-spil til PC, når ‘Days Gone’ udkommer i løbet af foråret.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Den nye stil fra PlayStation skyldes den positive modtagelse af ‘Horizon Zero Dawn’, forklarer PlayStations direktør, Jim Ryan.

Og så naturligvis det økonomiske aspekt, for der er en del penge at komme efter på PC-markedet.

»Omkostningerne ved at udvikle spil stiger med hver konsolcyklus, når kvaliteten af nye spil forbedres«, siger Ryan. »Samtidig er det blevet nemmere for os at gøre spillene tilgængelige for folk, der ikke ejer konsoller. Så det er en nem beslutning for os«.

Og så kommer vi til den dårlige nyhed: ‘Gran Turismo 7’ er blevet udskudt til 2022. Det kommer ikke som den store overraskelse, for der har været mistænkeligt stille omkring spillet, der ellers stod til udgivelse i år.

Til gengæld kunne det tyde på, at spillet understøtter virtual reality, for PlayStation 5 får nemlig et nyt headset, der bygger videre på det nuværende til PlayStation 4.

I et blogindlæg uddyber PlayStation, at det nye headset kun skal forbindes til konsollen med en enkelt ledning, at der vil være en højere opløsning, og at det udnytter nogle af funktionerne i den nye DualSense-controller.

Der er endnu ingen dato på det nye VR-headset, men PlayStation understreger, at det ikke kommer på markedet i 2021.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af