Lindsay Lohan sælger sig selv som krypto-hund

Lindsay Lohan sælger sig selv som krypto-hund
Lindsay Lohan. (Foto: Tim P. Whitby/Getty Images)

I et træk, man måske ikke lige havde set komme, er Lindsay Lohan blevet forvandlet til hund og sælges nu til højestbydende på internetauktion.

Det sker som del af det populære Canine Cartel, hvor Lohan træder ind i kollektivet som del af et større marketingstunt, da der er tale om et betalt partnerskab.

Canine Cartel er en kollektion af NFT’er – kryptokunst i form af samlerobjekter, hvor man får adgang til et digitalt kartel, hvis man køber sig ind i samlingen.

Det er efterhånden et klassisk setup for denne form for kryptokunst, hvor samlerobjekterne sælges i begrænset udgave (der findes lige nu kun 10.000 hunde i Canine Cartel), hvorefter ens købte objekt fungerer som adgangsbillet et virtuelt univers.

Håbet for mange, som faktisk køber sig ind i disse fællesskaber, er, at deres NFT – i dette tilfælde et billede af en hund fra det digitale kartel – viser sig at være sjælden og dermed stiger i pris, hvorefter den kan sælges videre med profit.

Lohans hunde-persona er lige nu på auktion hos den populære kryptoplatform OpenSea, hvor det nuværende bud ligger på godt 10.000 kroner. Auktionen slutter den 2. oktober, kl. 18.00.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af