Nu kan du glo på nøgenbilleder på Tumblr igen

Nu kan du glo på nøgenbilleder på Tumblr igen
Så er bare numser tilbage på Tumblr. (Foto: Dainis Graveris/Unsplash)

Det var til store glæde, da Tumblr i september annoncerede, at de ville løsne grebet på deres ellers strenge indholdspolitik for eksplicit indhold med seksuelle eller erotiske undertoner.

Nu er ændringen trådt i kraft, og nøgenbilleder er tilbage på Tumblr:

»Vi byder nu velkommen til en bredere favnende form for udtryk, kreativitet og kunst på Tumblr, heriblandt indhold med menneskelige former (ja, det inkluderer nøgne kroppe)«, skriver platformen i et indlæg.

Opdateringen betyder, at billeder og andet fremover skal tagges med mærkater, hvis de skildrer nøgenhed, ‘voksent indhold’ eller seksuelle temaer.

Der er dog et ‘men’. For imens nøgenhed nu er tilladt, så er der stadig helt lukket ned for pornografisk indhold, hvilket formentlig ikke ændrer sig foreløbigt, hvis man skal tro platformens direktør Matt Mullenweg.

I september forklarede han, at det simpelthen ikke er holdbart med seksuelt grafisk indhold på platformen grundet et markant antiporno-standpunkt hos kreditkortudstedere som Mastercard og VISA samt app-butikker, herunder Apple, der ifølge nogle kritikere fører en kamp mod porno online.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af