Et billede siger mere end tusind emojis, siger man. Eller. Det er er der ingen, der siger. Men i kraft af, at emojis hastigt er ved at blive et anerkendt, brugbart verdenssprog, sniger det sig mere og mere ind i vores kultur, vores samtaler og i vores billeder.
Et klassisk Snapchat-move er at tilføje en emoji til en selfie, men du kan gå all out med et nyt simpelt emoji-værktøj. Emoji Mosaic hedder siden, der lader dig uploade et hvilket som helst billede og omdanne det til et mindre populærkulturelt kunstværk. Tanken er at blande et urgammelt kulturelement som mosaik med et hypermoderne kulturelement som emojis.
Det er lavet af Eric Andrew Lewis, der er udvikler på New York Times og blev ret hurtigt populært på udviklersitet GitHub.
Det fungerer klart bedst med meget tydelige, simple billeder, som eksemplerne i galleriet herover viser.
Det er lige så ligegyldigt som det er kunstnerisk fascinerende. Som en slags digital Andy Warhol anno 2015. Særligt er det fascinerende at nærstudere hvilke emojis, man har i hovedet. Så længe, der ikke er for mange lorte-emojis.
Læs også: Ny tjeneste mixer dine emojis til præcis de ansigtsudtryk, du altid har manglet