Facebook indtager livestreaming-scenen, men kun for de store stjerner

Facebook indtager livestreaming-scenen, men kun for de store stjerner

Livestreaming-festen har været i gang længe, men nu kigger Facebook også lige forbi – som de efterhånden gør til alle fester.

De introducerer livestreaming via appen Facebook Mentions, der er udviklet til at holde styr på følgere og fans. De kalder det slet og ret Live, og det er et livestreaming-modul præcis som Periscope og Meerkat – bare med Facebooks halvanden milliard månedlige brugere allerede tilkoblet.

Live giver muligheden for at dele live-video med brugere på både Facebook.

På to punkter adskiller Mentions sig fra Periscope og Meerkat. 1) Du kan gemme og dele dine livestreams på din væg og 2), det er kun for kendte personer med verificerede konti. Blandt andre kan du forvente live-streams fra Dwayne “The Rock” Johnson, Serena Williams og Michael Bublé i den nærmeste fremtid.

Facebook Live kan bruges ved at hente Mentions til iOS – hvis du vel at mærke har en verificeret konto.

Læs også: Din nyhedsstrøm på Facebook får en overhaling endnu engang

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af