Kom med på første række til Kanye Wests modeshow

Så sent som i går skrev vi om, at Kanye Wests annoncerede modeshow den onsdag den 16. september under modeugen i New York har skabt kaos og hype.

Nu fortsætter han med at skabe opmærksomhed og bruger sine velfungerende pr-greb til at komme længere ud med showet. Det bliver nemlig streamet direkte i en række biografer verden over – inklusive Palads-biografen i København.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Musikeren og modemanden har tidligere sagt, at målet med hans kollektion er at skabe en folkelig bevægelse og blive det største tøjfirma i verden. At han derfor prøver at få showet set af mange andre end redaktører, bloggere og indkøbere, kan derfor ikke komme som nogen overraskelse – han vil helt ud til slutforbrugeren og fortsætte den hype, der også har omkranset hans Yeezy Boost-sneakers.

Vil du med til Kanyes show, kan du nu afhente billetter i Palads-biografen på Axeltorv i København – billetterne er gratis og uddeles efter først-til-mølle-princippet.

Du kan hente mere information om showet og visningerne på Yeezy.supply.

Læs også: Kommentar: Har Kanye West en plads i moden?

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af