Han Kjøbenhavn
Den flotte dybgrønne hat fra Han Kjøbenhavn passer glimrende til løvfald og koldere tider. Dens smukke farve skiller sig ud og lyser godt op i gadebilledet i den grå tid. Den lidt brede skygge hjælper godt mod vind og vejr, og så fås hatten også i en klar blå, en grå og en sort udgave.
800 kr. hos Han Kjøbenhavn
Norse
Hvis man som undertegnede er decideret glemsom, kan det være en god idé med ikke alt for dyrt tilbehør. De gode beanies fra Norse Projects har en god pris og fås i en lang række farver, der gør dem passende til langt de fleste.
300 kr. hos Norse Projects
Lanvin
Det franske modehus er kendt for sine lækre, vellavede og gennemførte kollektioner, og deres accessories rammer ofte hovedet lige på sømmet med en blanding af afslappet luksus. I denne beanie er blandingen af navyblå og bordeaux både smuk og velegnet til efteråret. I lækkert uld og med en tyk ribkant skulle den gerne give god varme.
Ca. 1050 kr. hos MrPorter
A.P.C.
Nogen ynder – på trods af kulden – at holde ørerne fri, og til dem vil denne kasket fra A.P.C. være et godt bud. Med 80 procent uld er den et varmere alternativ til de stivere og tyndere sommerkasketter, og den justerbare læderrem bagpå er en fin detalje.
Ca. 750 kr. hos Trés-Bien
Borsalino
Efteråret er jagtsæson, og en klassisk flat cap giver den helt rette fornemmelse. Det italienske modehus Borsalino er kendt for deres underspillede elegance, og deres bud på dette klassiske look er ingen undtagelse.
Ca. 800 kr. hos MrPorter
Læs også: Fem lækre efterårshatte til pigerne