På papiret er de konkurrenter, men ikke desto mindre har Microsoft samlet nogle af branchens største pc-producenter. Intel, Lenovo, HP og Dell står således sammen om at markedsføre det nye styresystem Windows 10 på deres produkter.
Ifølge Intel er målgruppen for kampagnen brugere med 4-5 år gamle laptops, der står for at skulle til at skifte den gamle sag ud. Og her er ønsket fra producenterne om at differentiere sig fra Apple ganske tydelig, særligt i kraft af catchphrasen ‘PC Does What?’ i kombination med de fremhævede features, som MacBooks i de fleste tilfælde ikke har.
Herunder kan du se en forsmag på reklamerne.
Kampagnen ruller kun ud i USA og Kina.
Læs også: Alt, du bør vide om Windows 10-liveeventet: Nye smartphones, ny Xbox og den ultimative laptop