Alt, du bør vide om Windows 10-liveeventet: Nye smartphones, ny Xbox og den ultimative laptop

Alt, du bør vide om Windows 10-liveeventet: Nye smartphones, ny Xbox og den ultimative laptop
Microsofts CEO Satya Nadella rundede eventet af.

Apple har holdt deres, Google har holdt deres og nu er turen kommet til Microsoft. Efterårets produktlanceringer fra de store tech-firmaer er i fuld sving og fra New York kunne Microsoft lancere en lang række nye produkter skræddersyet til deres nye styresystem Windows 10.

Det drejer sig blandt andet om to nye smartphones i Lumia-serien, udvidelser til Xbox One, en ny Surface-tablet og måske den ultimative laptop hidtil.

Eventet lagde ud med lidt let talknuseri, hvoraf det mest centrale var, at 110+ millioner brugere på otte uger har opgraderet til Windows 10. Med styresystemsopdateringen kommer der en række nye apps, som sandelig har manglet, herunder de vigtigste af Facebooks apps.

Derefter blev det annonceret at Xbox One opgraderes til at køre Windows 10, hvilket medfører at Xbox 360-spil kan spilles på Xbox One. I samme ombæring lancerer Microsoft nye specialversioner af konsollerne med flere GB hukommelse. For eksempel en Halo-specialudgave til 499 dollar.

Microsoft3
Spillet Project X-ray i aktion.

 

Hololens

Microsofts bud på et såkaldt augmented reality-headset kalder de Hololens. Det er kort fortalt en brille, der viser hologrammer i det rum, du befinder dig i. Som noget nyt kunne Microsoft afsløre, at headsettet vil lægge meget stor vægt på gaming.

Det præsenterede de i form af en demonstration, hvor robotter dukkede op i miljøet omkring bæreren af headsettet. Ved hjælp af en kontroller, kan man sågar holde hologrammer i hånden – for eksempel et skydevåben.

Selve demonstrationen omfattede en robotter, der trængte gennem vægge og ud i lokalet, som en prøvekaninen så udraderede med hans håndkanon.

Det kunne ligeledes afsløres, at Hololens Developer Kit kan forudbestilles til den nette sum af 3.000 dollar og bliver sendt til udviklere i første kvartal af 2016. Hvornår der er en færdig version klar til os dødelige vides ikke.

Microsoft2
Microsoft Band vil være din perfekte træningspartner.

 

Band

Efter Hololens præsenterede Microsoft en opdateret version af deres fitnesstracker/personlige assistent Microsoft Band. Det er et ret diskret armbånd med et kurvet display og en mere responsiv skærm. Du kan styre det med Microsofts stemmestyringstjeneste Cortana, så du kan sende talebeskeder til kontakter og se din kalender.

Derudover er Band allermest tiltænkt det mere aktive segment af befolkningen. Den tæller kalorier og monitorerer dit søvnmønster. Derudover kan den måle mængden af ilt i dit blod, hvilket er helt unikt på fitnesstracker-området.

Som en ekstra, ret nifty lille feature, kan du linke uret til dine sportsgrene, så du kan få detaljeret indblik i din udvikling, hvad end du spiller, fodbold, golf eller cyler.

Det nye Band kan forudbestilles nu, bliver sendt 30. oktober og koster 249 dollar.

Microsoft1
Den underholdende Panos Panay præsenterer de nye Lumia-modeller

 

Lumia

Én af de store og vigtige afsløringer til aftenens event, var de to ventede smartphones Microsoft ville afsløre. Deres navne var sluppet ud på forhånd, så Microsoft Lumia 950 og 950XL kom ikke som noget decideret chok. Men deres specifikationer fik alligevel mange techskribenter i salen til at spærre øjnene op.

Lumia 950 og 950XL er forskellige på den måde, at de har en skærm på henholdsvis 5,2 og 5,7 tommer og en hexacore Snapdragon 808-processor overfor en quadcore Snapdragon 810. Begge batterier er kraftfulde med henholdsvis 3.000 mAh mod 950XL’erens 3.300 mAh. Begge har et 20 MP-kamera med såkaldt naturlig blitz og Carl Zeiss-optik.

De skiller sig ud fra øvrige smartphones ved at have USB-type C-oplader, en knap til at tage billeder som på et digitalkamera og flydende køling. Desuden er det også smågenialt, at skærmen lyser let op, når du løfter smartphonen, så du ikke behøver at låse op og dermed bruge tid og batteri på at se, om du har fået nye Snaps eller emails. Den har to antenner, som sikrer den bedste forbindelse konstant. De amerikanske priser lyder på henholdsvis 549 og 649 dollar.

Men med de nye Lumia-modeller vil Microsoft virkelig understrege, at fordelen ved deres produkter er, at de taler sammen fuldkommen umærkbart. Derfor kan du koble din Lumia til en skærm og tastatur og bruge den stort set som en computer. Det understreges også af lagerpladsen, som starter ved en standard på 32 GB, men som kan udvides helt op til 2 TB.

Det er ingen hemmelighed, at Microsofts smartphones har haft trange tider på et smartphonemarked domineret af Android og iOS-modeller. Men med de nye smartphones flydende sammenkoblingskraft med laptops og tablets, der kører på Windows 10, har de nogle ganske vægtige salgsargumenter i ryggen.

Derudover kommer der faktisk også en tredje Lumia på markedet. Det drejer sig om modellen 550, som vi ikke fik afsløret særlig meget omkring, udover prisen på 139 dollar.

Surface

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Det var også ganske ventet, at vi ville se på Microsofts fjerde generation af tablets i form af Microsoft Surface Pro 4. Deres målsætning er at producere tablets, der kan erstatte din laptop. En målsætning andre, *host* Apple og Google *host*, har kopieret.

Surface Pro 4 er 30 procent hurtigere end 3’eren og 50 procent hurtigere end en MacBook Air. Den kommer med 1 TB hukommelse og 16 GB RAM. Skærmen er på 12,3 tommer med en pixeltæthed på 267 pixels per inch.

Desuden har de gjort en dyd ud af at lave en stylus-pen til Surface Pro 4, der føles som en rigtig pen. Den kan måle 1.024 forskellige tryk, den modsatte ende kan bruges til at viske ud som på en blyant og med et klik på toppen gemmer den dine ting. Den har i øvrigt et års batterilevetid og fås i fem farver. Den kan sættes fast på tabletten med indbyggede magneter.

Tastaturet kommer kan som altid klikkes på og i denne omgang kommer det med mere plads mellem knapperne, en 40 procent større touchpad og fingeraftryksscanner.

Alle de nye produkter med Windows 10 kommer i øvrigt med Windows Hello, som er en ansigts- og iris-scanner, der genkender dine træk for at låse devicen op.

Prisen starter ved 899 dollar og kan forudbestilles nu.

Surface Book

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvad, der derimod ikke var ventet, var, at vi også blev produceret for et helt nyt produkt i form af laptoppen Surface Book. Panos Panay, der er vicedirektør for devices hos Microsoft, kaldte det den hurtigste 13-tommers-laptop nogensinde.

Ifølge deres egen salgstale er den to gange så hurtig som en MacBook Pro.

Som om det ikke var nok, smed han en bombe midt i det hele. Det er ikke bare en laptop: Det er en laptop, du kan tage skærmen af og vende. Ikke nok med det – skærmen er en touchskærm, som du også kan bruge din pen med.

Hvis du løfter skærmen helt af mister du adgang til en del af GPU’en, som sidder i basen, men du kan stadig bruge den som en slags clipboard. Hvis du vender skærmen om, beholder du al processor- og grafikkraften mens du kan klappe laptoppen sammen og bruge den som en tablet.

Rammen er lavet i magnesium fremfor aluminium. Det er i øvrigt Microsofts første egenproducerede laptop nogensinde. Den går til salg i USA for 1.499 dollar, hvilket svarer til 9.960 kroner.

Læs også: De største afsløringer fra Googles live-event: To nye Chromecasts og alternativ tablet

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af