Facebook vil udvide sin videoplatform og betale for de bedste videoer

Facebook vil udvide sin videoplatform og betale for de bedste videoer

Med over otte milliarder video-visninger om dagen og over 500 millioner brugere, der ser med, er det ikke mærkeligt at Facebook ser et stort potentiale i videoer som en interessant og engagerende måde at dele indhold blandt deres brugere.

Facebooks Mark Zuckerberg har udtalt til Wired, at udviklingen er et tydeligt tegn på at videoer inden for de næste år, vil være det mest anvendte middel til at dele indhold på sociale medier.

Det høje antal visninger som Facebook bryster sig af, er blevet kritiseret af en af YouTubes videoskabere Hank Green. Han gør opmærksom på, at Facebooks visninger baseres på blot tre sekunders visning, hvorimod YouTubes tal er baseret på 30 sekunders visning.

Dette rører dog ikke Facebook – folk ser og deler videoer som aldrig før og det er en chance, de vil gribe.

Zuckerberg har allerede lagt planer for dette. Han vil skabe en platform på Facebook til at se og dele de bedste videoer og er villig til at betale ejerne af videoerne. På denne måde vil Facebook måske forhindre en overflod af crappy indhold, som YouTube er ramt af.

Men hvis udvælgelsen af kvalitetsvideoer baseres på antal visninger, delinger og likes må kattevideoer ligge i høj kurs.

Læs også: YouTube lancerer abonnementsservice med musikstreaming, egenproduceret indhold og nul reklamer

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af