Tim Cook: »Hvorfor vil nogen købe en pc eller laptop?«

Tim Cook: »Hvorfor vil nogen købe en pc eller laptop?«

Apple sælger mange laptops og mange pc’er. Derfor er det også lidt underligt, at Tim Cook har svært ved at se, hvorfor nogen skulle have lyst til at købe én.

Ikke desto mindre er det, hvad Tim Cook har udtalt i et interview med The Telegraph.

»I think if you’re looking at a PC, why would you buy a PC anymore? No really, why would you buy one?«, sagde han blandt andet. Det kan sagtens have stødt nogle af kollegerne i Apple, der i indeværende år har brugt blod, sved og tårer til at bringe en ny MacBook og nye iMacs på markedet.

Men Tim Cook har en anden mission, der er vigtigere lige nu: Han skal sælge den nye iPad Pro som en erstatning for laptoppen, så derfor trashtalker han iMac og MacBook.

Det kan dog være en farlig vej at gå ned ad. De første anmeldelser tyder nemlig på, at iPad Pro ikke kan blive en erstatning for de gamle produkter, der stadig er en integreret del af rigtig manges arbejdsdag og et centralt værktøj for de mest krævende brugere.

Den 12,9 tommer store iPad Pro har netop ramt markedet.

 

Læs også: Apple-rygter: Ny, mindre iPhone kommer i første halvdel af 2016

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af