Spike Jonze og Opening Ceremonys Humberto Leon slog sig tilbage i oktober sammen om at lave en fotoudstilling med titlen ’Photos by Spike’.
Før Jonze blev kendt for sine filmiske bedrifter, arbejdede han som fotograf, og i udstillingen indgik udvalgte billeder af blandt andet skatere og bmx-ryttere fra ‘Her’-instruktørens arkiver. Billederne blev brugt som et forstørret backdrop for modeller, der falder svævende og drømmende henover i slowmotion – selvfølgelig iført looks fra Opening Ceremonys seneste kollektion.
Nu har brandet udgivet en video, der tager seeren med bag om settet på fotoskydningen og viser, hvordan de mærkeligt betagende optagelser blev skabt ved hjælp af kraner, trampoliner og meget tykke madrasser.
Se også en tidligere lanceret film, hvor Humberto Leon forklarer processen og tankerne bag projektets tilblivelse, herunder.