Skuespiller narrede internettet til at tro han var ‘Star Wars’-meme #1

‘Star Wars: The Force Awakens’ er filmen, der ikke kan stoppes. På 20 dage har den banket ‘Avatar’ eftertrykkeligt af tronen og sejrstimen trækker tråde ud i alle afkroge af vores populærkultur. Det har altsammen været en meget kalkuleret taktik, men hvad nok hverken J.J. Abrams eller Disney havde regnet med, var at én enkel karakter har stjålet internettets kærlighed fuldstændig.

Det drejer sig om den Stormtrooper, der angriber Finn og kalder ham en »TRAITOR«, der er blevet et massivt meme.

finn-stormtrooper-star-wars

 

Den unavngivne Stormtropper har på nettet fået tilnavnet TR-8R – gæt selv hvorfor – og er blevet skambrugt i enhver mulig sammenhæng:

 

tr-8r

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

   

 

TR-8R’s internet fame ville én af filmens mange statister gerne snuppe æren for. Det drejer sig om den britiske skuespiller Alex Rolt, der har en lille rolle som en Knight of Ren i klippet, hvor de er samlet omkring Kylo Ren – og den skulle vist være god nok. Ifølge Rolts egne udsagn blev han efter den optræden spurgt, om han kunne tænke sig at træde til i endnu en scene – nemlig i rollen som TR-8R.

Det bed flere medier på, blandt andet lokalaviser fra Alex Rolts hjemby og siden over verdens vide web og også på den uofficielle ‘Star Wars’-encyklopædi. Alex Rolt bekræftede selv på Twitter og fik opbakning fra Peter Mayhew – der er inde i Chewbacca-kostumet.

 

Sagen er bare den, at det er en fuldfed løgn. Det fandt Reddit-folket ud af, blandt andet gennem et interview med Daisy Ridley og John Boyega, der peger på en stuntmand ved navn Yang, som den egentlige TR-8R (ved 14.50).

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Nu er Alex Rolt krøbet til korset på Twitter, hvor han kalder det en joke, der tog overhånd.

 

Desværre, Alex Rolt. Du er officielt krydset over til den mørke side. TRAITOR! Du skal nok ikke regne med, at Kathleen Kennedy ringer næste gang.

Læs også: ‘Star Wars’-parodierne fortsætter på Twitter: Ensomme Luke er mere trist end emo-Kylo

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af