A$AP Ferg om sin stil: »Min far klædte mig i Versace«

A$AP Ferg om sin stil: »Min far klædte mig i Versace«
Foto: Fra Astrid Andersen-kampagne

Som med så mange andre rappere er stil en vigtig del af A$AP Fergs personlighed. I et nyt interview med CNN åbner han op om sit forhold til stil og fortæller blandt andet om, hvordan han har lært meget fra sin far, der havde en tøjbutik i Harlem.

Ferg, der har sit eget tøjmærke, Traplord, har tidligere lavet collabs med eksempelvis adidas Originals og Young & Restless, ligesom han har været kampagnemodel for Astrid Andersen (se billedet i toppen).

Læs et uddrag af interviewet nedenfor og få resten af snakken hos CNN.

Hvem er dine favoritdesignere lige nu?
»Ralph Lauren er min favoritdesigner for altid. Og Alexander Wang«.

Du har sagt, at din far ejede en tøjbutik i Harlem. Er det fra ham, at du har dit øje for mode?
»Underbevidst, ja. Jeg har lært fra ham hele mit liv ved at se, hvordan han satte tøj sammen. Han klædte mig i Versace i en ung alder, Prada-sko«.

Nævn én ting, du ikke går hjemmefra uden.
»Mine grills. Jeg har pæne tænder. Mange folk ved ikke, at jeg har pæne tænder, fordi jeg går med grills, men jeg tager dem med bare for en sikkerhedsskyld. Jeg har dem i min taske. Jeg har den her Alexander Wang-taske, som jeg har ejet, siden jeg fik min første check efter at være blevet signet. Jeg har begge mine grills i den. Jeg veksler mellem mine diamant-grills og nogle i hvidguld, fordi mine diamant-grills er nogle gange for tunge«.

A$AP Ferg forventes at udsende sit andet album, ‘Always Strive and Prosper’, meget snart.

Læs også: A$AP Ferg deler et nummer dedikeret til Spice Girls

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af