En af de mere utrolige plotlines i de ellers ret uskyldige ‘Back To The Future’-film er, at Doc Brown er blevet involveret med libyske terrorister og har nakket deres plutonium. Hvordan er det lykkedes den klodsede professor at infiltrere en terrorcelle og slippe afsted med deres formodentlig velbeskyttede, radioaktive materiale, der skal bruges i en tidsmaskine-bil?
Det har en Vimeo-bruger med effektive klippefingre nu forsøgt at besvare med denne spoof-trailer, der viser betragteligt mørkere sider af Doc Brown, end vi er vant til at se. I hvert fald, når de præsenteres i kontekst med film som ‘Zero Dark Thirty’, ‘Argo’, ‘The Sum of All Fears’, ‘Syriana’, ‘Iron Man’, og ‘Munich’.
Trailerens titel er i øvrigt et hint til de plutoniumdrevne 1.21 gigawatts, der skal til for at få skub nok på DeLorean’en til at runde 88 mph.
Læs også: Fremtiden er nu: Fem teknologier fra ‘Back to the Future’, der ramte plet – og fire uden for skiven