Hidtil har fokus i ‘Hitman’-trailerne været på det nye gameplay og har på relativt afdæmpet, cool vis beskrevet Agent 47’s kulørte arbejde. Men det sætter den seneste trailer herover punktum for.
Til tonerne af Healths (der tidligere har lavet soundtracket til ‘Max Payne’) ‘Men Today’ skifter ‘Hitman’ spor og bliver straks mere adrenalinspækket. Der er eksplosioner. Knivdrab. Headshots. Alt det, der udgør ‘Hitman’-serien.
Den første episode af ‘Hitman’ udkommer om små ti dage og i den anledning har Io Interactive sluppet en trailer specifikt for den første del af spillet. Det foregår i Paris og i træningsfaciliteterne, hvor betaen fandt sted. I traileren bliver der også bliver vist glimt fra Sapienza og Marrakesh, der bliver de næste to episoder af i alt syv.
‘Hitman’ er ude 11. marts til PlayStation 4, Xbox One og pc.
Læs også: Drabelig ‘Hitman’-trailer opsummerer Agent 47’s glorværdige karriere og bedste mord