Pokémon GO har overtaget verden – dominerer på downloads, indtjening og tidsforbrug

Pokémon GO har overtaget verden – dominerer på downloads, indtjening og tidsforbrug

Det er ikke nogen hemmelighed at Pokémon GO er blevet voldsomt populær. Nu viser en hjemmeside præcis hvor stor en del af vores samlet internetaktivitet går til Pokémon – og det er ret vildt.

DIY app-byggeren AppInstitute er blevet brugt til at indsamle data om Pokémon GO for at vise – sekund for sekundhvor populær den knap to uger gamle app er blevet.

Da jeg besøgte siden var appen blevet downloaded knap 10.000 gange, og havde tjent rundt regnet 140.000 kroner. På to minutter. Når man så ovenikøbet har i mente, at store dele af USA og Australien (hvor Pokémon først blev lanceret) lige nu sover… så er det pludselig nogle statistikker der er værd at tage alvorligt.

pokemon_go_downloads 

Brugere tilbringer i gennemsnit over 30 minutter om dagen på Pokémon GO. Til sammenligning bruger folk i snit kun 20 minutter i Facebooks app, der ellers tænkes som det mest populære tidsfordriv.

Faktisk er Pokémon GO det største mobilspil nogensinde, og har overtaget giganten Candy Crush ved at have 23 millioner daglige brugere, når der er mest aktivitet. I forhold til indtjening er Pokémon GO hele fire gange så profitabel som næste spil i rækken, Slither.

pokemon_go_profit  

Pokémon GO har derved officielt overtaget internetherredømmet.

Selv Justin Bieber er ude og jagte Pokémon:

Læs også: Spillemani: Pokémon GO fremhæver menneskers værste – og bedste – sider

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af