Rygterne svirrer – Alexander Wang bliver adidas’ næste samarbejdspartner

Adidas fortsætter med at spille med musklerne i kampen om at forene det bedste fra sportens og modens verden. Det erfarer WWD, der i nat kunne annoncere at Alexander Wang bliver adidas’ næste samarbejdspartner.

Og samarbejdet kan være lige om hjørnet. Flere kilder spekulerer i at projektet allerede vil se dagens lys under Wangs show ved New York Fashion Week til september. Dog har hverken adidas eller nogen fra Alexander Wang-lejren endnu kommenteret på rygterne.

Under alle omstændigheder virker en Alexander Wang x adidas-kollektion som det helt rigtige match. Wang har gang på gang bevist, at han mestrer at skabe afslappet og sportsinspireret luksustøj, og i øvrigt designede Wang en adidas Stan Smith-inspireret kjole i sin SS15 kollektion. Det fortæller vist lidt om designerens kærlighed til sportsmærket. 

Såfremt der er hold i rygterne kan adidas altså tilføje endnu et prominent navn til mærkets collab- portefølje, der på nuværende tidspunkt tæller længerevarende samarbejder med Kanye West, Raf Simons, Yohji Yamamoto (Y3), Stella McCartney, Rick Owens og Pharrell Williams.

Vi venter i spænding.

Læs også: Kanye West tager stort skrid imod sin modedrøm – laver historisk Adidas-samarbejde 

Læs også: Nike og Louis Vuitton-designer vil cementere sportens plads i moden – lancerer nyt samarbejde

Wangs hyldest til Stan Smith-silhuetten i sin SS15-kollektion.
Wangs hyldest til Stan Smith-silhuetten i sin SS15-kollektion.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af