En heldig gamer har fået fat i og gennemført ‘No Man’s Sky’

En heldig gamer har fået fat i og gennemført ‘No Man’s Sky’

‘No Man’s Sky’ er utvivlsomt årets mest hypede spil og en heldig kartoffel på Reddit har tilsyneladende allerede haft fornøjelsen af at spille det, over en uge før det officielt lanceres. I en lang række afslørende Reddit-indlæg løfter vedkommende sløret for omkring 30 timers gameplay, som skulle være nok til at gennemføre spillet ved at nå universets centrum.

Brugeren med profilnavnet daymeeuhn kan afsløre detaljer om gameplayet, planeterne og den randomiserede generering af planeter og lufter også en hel del frustrationer omkring bugs og mindre optimale elementer.

Daymeeuhn har givet ca. 1.300 dollar for den lækkede version på eBay, som på alle måder virker ægte nok. Indledningsvis delte daymeeuhn videoer af en unboxing og små videoer af gameplayet, men han kom på andre tanker efter spillets udvikler Sean Murray fra Hello Games skrev følgende på Twitter i fredags:

Siden da har daymeeuhn holdt sig til at omtale og beskrive spillet i en række meget spoilerfyldte posts.

Reddit-brugerens umiddelbare vurdering er, at spillet har svært ved at bære den massive hype, der er bygget op omkring ‘No Man’s Sky’. Vi andre må vente til 10. august med at danne vores egen vurdering.

Læs også: ‘No Man’s Sky’ bryder gameplayet ned til en firetrinsraket af trailers

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af