De store tech-giganter kæmper lige nu om at levere de mest skræddersyede løsninger, der kan gøre blandt andet din smartphone-oplevelse endnu mere personlig. Dette gælder i særdeleshed de store spillere på markedet for styresystemer, Apple og Google. Sideløbende foregår der også en ret offentlig kamp om at beskytte forbrugerens privatliv på bedst mulig måde.
Men hvordan laver man skræddersyede og personliggjorte løsninger som Google Now og Siri, der er baseret på din og min data – uden at denne data risikerer at komme i hænderne på de forkerte mennesker eller er i fare for hacker-angreb og lignende? Og hvem gør det bedst? Apple eller Google? Det kigger vi nærmere på her.
Vi starter med Google.
Hos Google er du – forbrugeren – produktet. Hele omdrejningspunktet for Googles services er indsamling forbrugerens data for at tilbyde et bedre produkt og ikke mindst af hensyn til de mange annoncører, Google tjener en stor andel af sine penge på.
Samtidigt lagrer Google som udgangspunkt forbrugernes data, så Googles annoncører kan ramme deres målgruppe med så stor en præcision, som muligt. Og jo mere data, Google har – jo bedre og mere relevant vil annoncerne være. Bagsiden er privatlivet. Google ved hvem du er, og bruger denne viden om dig til at tjene penge.
Men hvor meget ved Google egentlig om dig, og hvordan bliver din data behandlet?
Når du bruger Googles services, bliver der indsamlet et hav af informationer om dig. Det være sig eksempelvis dit navn, din e-mail adresse, telefonnummer, oplysninger om betalingskort (hvis du har indtastet det), data om din adfærd, når du bruger Googles produkter, hvordan du bevæger dig rundt på andre websider, der bruger AdWords og andre Google-teknologier, informationer om den enhed, du bruger, dine Google-søgninger, din placering, videoer du ser og lignende.
Indsamling af denne data har to formål hos Google.
Dels bruges dataene til at forbedre Googles egne services, så de er mere relevante og personlige. Det kommer eksempelvis til udtryk i services som Google Now, der ved hjælp af en stor del af de ovennævnte data, skræddersyr relevante informationer til netop dig, så de er så relevante og aktuelle som muligt. Har du eksempelvis, mens du har været logget ind på din Google-konto, søgt på flyrejser på din arbejdscomputer, så vil du automatisk blive præsenteret for flere relevante flyrejser på din smartphone.
Annoncering og indsamling af data
Dernæst bruger Google de indsamlede data til at lade annoncører (f.eks. gennem Google AdWords) ramme sin målgruppe med så stor præcision, som det er muligt. Jo flere og bedre data, Google har, jo bedre afkast vil annoncørerne opleve på sine annoncer. Det er her, Google for alvor tjener sine penge. Indsamling af data er bogstaveligt talt guld værd for Google. Hele 90 procent af Googles milliardomsætning kommer fra annoncer.
Google lover i sin privatlivspolitik, at forbrugerens sikkerhed kommer i første række i alt, hvad virksomheden foretager sig og gør det klart, at man som forbruger har fuld kontrol over, hvad man ønsker at dele med Google. Det er dog først i de senere år, at man på en lettilgængelig måde har fået denne mulighed med Googles nye ”Min Aktivitet”-feature. Her kan man – lidt skræmmende – få en oversigt over alle sine tidligere søgninger. Har man brugt stemmesøgning, ligger de også tilgængelige under ”Min Aktivitet”. Man har mulighed for at slette sin tidligere aktivitet – og naturligvis styre, hvad Google skal indsamle af data fremover.
Når det gælder skræddersyede annoncer, forsikrer Google os om, at vi ikke får vist annoncer på baggrund af følsomme kategorier såsom race, religion, seksuel orientering eller helbred.
Android og app-rettigheder
På Android får du allerede ved installationen af en app at vide, hvad appen gerne vil bruge af oplysninger fra dig og/eller din enhed. Her er det positivt, at man på forhånd får et detaljeret overblik over, hvad appen skal bruge af informationer, dog uden at angive hvorfor informationen skal bruges. Dog er mange apps til Android blevet kritiseret at kræve tilladelser, der ikke er relevante for brugen af appen.
You never know who you might bump into at TED… pic.twitter.com/T0tl9xDSXe
— Chris Anderson (@TEDchris) 18. marts 2014
Det anbefales generelt derfor at forholde sig kritisk til hvilke tilladelser apps på Android bør få. Henter man eksempelvis en lommelygte-app, kan man spørge sig selv, hvorfor det er nødvendigt, at appen får adgang til opkaldslister, SMS’er eller lignende.
Fremadrettet
Det er vanskeligt for Google at opnå en status, hvor de bliver direkte betragtet som beskyttere af vores privatliv. Dette skyldes, at hele Googles eksistensgrundlag er baseret på forbrugerdata. Det er ganske enkelt fundamentet for deres services og deres annoncerings-platform. Derfor vil Google muligvis ikke være den første tech-gigant, der kommer på sinde, når man siger ordet privatliv.
Til Googles forsvar skal det dog siges, at det er blevet meget nemmere at administrere, hvilke data, der bliver indsamlet i forhold til annoncering. Samtidig er de senere versioner af Android også blevet væsentligt mere fokuseret på bedre håndtering af app-tilladelser end tidligere. Det ændrer dog ikke på, at en meget stor del af Googles indtjening sker gennem annoncer, og der er ikke umiddelbart udsigt til, at dette ændrer sige lige foreløbigt.
Men er Apple et hak bedre? Det undersøger vi på næste side.
Apple
Efter længere tids sygdom for nu afdøde Steve Jobs, overtog Tim Cook roret hos Apple i 2011. Det første års tid gik med at videreføre Steve Jobs’ ånd hos Apple. Derefter begyndte Tim Cook langsomt at sætte sit personlige præg på Cupertino-virksomheden. Særligt privatliv har Cook gjort til sit og Apples varemærke med et tydeligt forsøg på at distancere Apple fra andre tech-giganter som Google og Facebook. Cook har flere gange stået frem i interviews og til konferencer og markeret Apples holdning til privatliv med stort alvor og en nærmest præsidentiel fremtoning.
Mange husker eksempelvis også Apples sammenstød med FBI, hvor Apple kategorisk afviste at skabe en bagdør, så FBI kunne få eksklusiv adgang til en formodet terrorists telefon, da dette kunne få konsekvenser for sikkerheden for deres millioner af brugere. Apple holdt fast hele retssagen igennem og gik derfra med stor respekt fra offentligheden for ultimativt at have prioriteret sikkerheden og privatlivet– selv over for en så indflydelsesrig institution som FBI.
Annoncering og indsamling af data
Til og med d. 30. juni 2016 har Apple også været en spiller i annoncerings-gamet. Apples mobile annonceplatform, iAd, blev annonceret i 2010. iAd skulle konkurrere med Googles pendant til mobilanonncer, AdMob, men tog angiveligt aldrig fart. I forbindelse med iAd indsamlede Apple en række ikke-personlige oplysninger gennem bl.a. cookies med henblik på at kunne gøre annoncerne mere relevante.
Det kan umiddelbart lyde som om, at Apple med iAd har gjort præcis som Google – og gjort forbrugeren til produktet. Det er på sin vis også korrekt, men der hvor Google og Apple er vidt forskellige, er i behandlingen af de data, der indsamles. Google bruger og drager nytte af personlige oplysninger med henblik på at skræddersy deres services, så de bliver så relevante som muligt. Ifølge Apples egen privatlivspolitik, indsamler og behandler de imidlertid dataene som ikke-personlige. Oplysningerne er altså ikke knyttet op på den enkelte forbruger, men i stedet brugt til at få indsigt i generel adfærd og generiske oplysninger om deres forbrugere – dette typisk på bekostning af, hvor skræddersyet og personlig, deres services kan blive.
iOS og app-rettigheder
Hos Apple er der meget strenge krav til, hvad app-udviklere må få adgang til på en brugers enhed. Som forbruger skal du altid godkende, hvorvidt en given app må få adgang til eksempelvis fotos, dit kamera, din mikrofon o.l. Her har Apple med deres meget strenge kravsspecifikationer til app-udviklere således været et skridt foran Android helt fra starten – selvom Google de senere år er kommet efter det.
Fremadrettet
I Apple-lejren har man altså ikke tidligere indsamlet data på samme måde som Google. Det har medvirket til, at nogle af Apples services er blevet overhalet indenom. Det gælder eksempelvis en service som Siri, hvor Google med Google Now er et stykke foran med mere præcise, skræddersyede funktionaliteter. Det gælder også de to virksomheders fotos-apps, hvor Googles billedgenkendelse er langt foran Apples, selvom Apple haler et stykke ind til efteråret, når iOS 10 udkommer.
Med iOS 10 begynder Apple desuden at bruge større mængder data til at styrke brugeroplevelsen på iOS, så den bliver mere relevant for forbrugeren. Dette vil dog ikke ske ved brug af traditionel anonymisering af de store mængder data. I stedet vil Apple bruge såkaldt ’Differential Privacy’, der angiveligt gør det umuligt at spore data tilbage til den oprindelige ejer. Nogle eksperter forholder sig imidlertid kritisk over for ’Differential Privacy’, da det er en relativt ny og stadig uudforsket tilgang til behandling af data.
Desuden sker mange af udregningerne, der ligger til grund for de nye funktioner i iOS 10, på selve forbrugerens enhed. Der bliver altså ikke sendt noget til Apple i den forbindelse. Dette er efterhånden blevet lidt af et selling point for Apple, der groft sagt forsøger at levere mange af de samme skræddersyede løsninger som sine konkurrenter, men kun med udgangspunkt i den enkelte brugers enhed. Med andre ord sker udregningerne på selve ens enhed og altså ikke på eksterne servere som det er tilfældet med Google.
Herudover bliver Apples viden om dig som forbruger ikke brugt af tredjepartsvirksomheder, med mindre det er meget tydeligt angivet. Med dette og Tim Cooks stærke fokus på privatliv, kan Apple meget vel blive tech-industriens foregangsvirksomhed, når det gælder privatliv.
Slutteligt runder vi på næste side af med en mere heads-on sammenligning af de to giganter.
Er du en paranoid android?
Der er altså tale om to vidt forskellige firmaer og to ligeså vidt forskellige tilgange til privatliv. Google er bygget op om viden om forbrugeren, hor Apple traditionelt set har været mere interesseret i at forme forbrugerens behov. I hele Googles historie har vores data mere eller mindre været i sikkerhed, men som datamængden vokser i takt med, at Google lærer os bedre og bedre at kende, jo mere person-specifik data sidder søgegiganten på. Og det kan være skræmmende at tænke på, hvis Google en dag bliver udsat for hackerangreb eller bliver overtaget af nye ejere, der handler uansvarligt med vores data.
De to største forskelle på Apple og Google er altså dels om de data, der indsamles behandles som ikke-personlige eller personlige oplysninger, og dels om de services, der leverer skræddersyet indhold genereres på den enkelte enhed, eller om den bliver sendt til Google og bliver gjort en del af et enormt datasæt og derved forlader den private sfære.
Hvor Apples tilgang lyder sympatisk i forhold til privatlivet, så koster det også på præcisionen af de skræddersyede tjenester. Google leverer helt klart de bedste og mest præcise skræddersyede services lige nu. Google kender os med andre ord bedst. Apple leger catch-up – selv på områder, de selv har været first-movers på. Dette gælder f.eks. Siri og billedanalyse i fotos-appen.
Dog synes Apple at være foran med at sætte privatliv på agendaen. Nogle mener, at det er en måde at score billige point på, fordi deres teknologier er bagude i kapløbet, mens andre har oprigtig tro på, at Apple har en ægte bekymring for forbrugeres privatliv.
Hvad tror du på? Bedøm selv – er du en paranoid android eller tager du tingene helt cool? Uanset hvad, kan det i hvert fald være givet godt ud at stille sig selv spørgsmålet: Hvad sker der med al min data, hvis de en dag havner i de forkerte hænder, og hvem vil jeg helst have til at beskytte mine personlige oplysninger i et sådant tilfælde?
Læs også: Se hvad tech-giganterne tjener i sekundet: Her kan man snakke om hurtige penge