15-årig pige og Reddit-medstifter vil introducere tørklædebærende emojis

15-årig pige og Reddit-medstifter vil introducere tørklædebærende emojis
Foto: Aphelandra Messer / Mashable

En 15-årig pige fra Tyskland med saudiske rødder har startet en kampagne for at introducere tørklæder til emojiens verden. Med sig har hun Reddits medstifter Alexis Ohanian.

Sammen har de indsendt et forslag til The Unicode Consortium, der står for godkendelsen af universelle emojis, om at inddrage den traditionelt muslimske hovedbeklædning som et standardiseret symbol.

Religiøse symboler er ikke uvant blandt Unicode Consortiums officielle liste af emojis. Der findes både kirke- og moské-emojis, rosenkranse og religiøse symboler som emojis. Der findes sågar en turbanbærende emoji, der er en hovedbeklædning traditionelt forbundet med sikherne i Indien. Visse digitale platforme omfavner i forvejen klodens +1 milliard muslimer med understøttelse af eksempelvis hijab – for eksempel Bitmoji.

De foreslåede emojis ser sådan her ud:

Headscarfemoji1
(Illustration: Aphelandra Messer)

For at skabe opmærksomhed omkring forslaget arrangerede Alexis Ohanian en Reddit-AMA for den 15-årige.

Hvis Unicode i sidste ende godkender forslaget, så vil vi kunne bruge tørklædeemojis i 2017.

Læs også: Apple nominerer fem nye professions-emojis med mulighed for at vælge køn

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af