Intet billigt Yeezy-tøj denne gang – en t-shirt koster stadig 1.300 kroner

Intet billigt Yeezy-tøj denne gang – en t-shirt koster stadig 1.300 kroner
Modeller til Kanyes SS17-show i New York

For en måned siden lovede Adidas og Kanye West billigere Yeezy-tøj og sko i fremtiden. Løftet kom efter, at de tidligere kollektioner har fået hård kritik for at tage astronomiske priser for selv det mest basale i kollektionerne.

Men for dem, der så havde håbet, at mere overkommelige priser ville blive en realitet i ‘Season 4’-kollektionen, skuffer den nye prisliste desværre. For med priser der stadig ikke kommer under 1.300 kroner, skal Yeezy-entusiaster igen have mange penge op af lommen for at få fingrene i det hypede streetwear næste år.

Priserne stammer fra et showroom i Paris, hvor indkøbere kan bestille varer hjem til forårssalget. Og Hypebae har fået fingre i prislisten, som du kan se et uddrag af nedenfor.

Herre
Regular Tee: 1.300 kroner
Basic Tee: 1.680 kroner
Boxy Fit Hoodie: 2.192 kroner
Sweatpants: 1.488 kroner
Bomber Jacket: 4.324 kroner
Combat Boot: 2.949 kroner
Shorts: 1.674 kroner

Kvinder
High Neck Top: 2.192 kroner
Doucle Short Dress: 5.658 kroner
Pull Over Jacket: 2.829 kroner
Paneled Sweatpants: 1.488 kroner
Basic Swimsuit: 2.869 kroner
Basic Bra: 2.344 kroner
Mid-Height Boot in Stretch Canvas: 4.310 kroner

Så tiden må vise, om Kanye og Adidas har tænkt sig at holde ord om de lavere priser næste år. Og i det mindste tyder det jo på, at ‘Yeezy Season 4’ kommer i butikkerne. Noget Kanye har haft svært ved at sørge for tidligere.

Læs også: Kanye West forsvarer sit udskældte ‘Yeezy Season 4’-modeshow

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af