Moschino i modvind efter pillefokuseret kollektion – butik tager tøjet af hylderne

Da Jeremy Scott afholdt sit SS17-modeshow i Milano for to uger siden vakte hans pilletema opmærksomhed. Først positiv hyldest fra en modebranche, der var hurtig til at spotte Jeremy Scotts blik for opsigtsvækkende it-items. Men piben fik hurtigt en anden lyd.

For ude i den virkelige verden fremstod Scotts capsule-kollektion, der blev sat til salg umiddelbart efter catwalk-showet, som en ærgerlig glamourisering af stofmisbrug. Twitter kogte naturligvis over i raserianfald, men også flere amerikanske doktorer kom på barrikaderne.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Jeremy Scott sammen med modellen Irina Shayk i kollektionen

»Disse accessories, som du sælger til offentligheden for at tjene penge, vil højst sandsynligt føre til mere stofmisbrug. Forstår du, hvad det er for et budskab, dit firma sender til alle dem, der har mistet en elsket på grund af en overdosis?«, siger Randy Anderson ifølge CNN. Han er misbrugsrådgiver i Minnesota og startede en underskrivningsindsamling for at få stoppet salget af Moschino-kollektionen.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Moschino Milano shop, Via Sant'Andrea 25, Milano #justsaymoschino #fashionshow @itsjeremyscott #moschino

Et billede slået op af Moschino (@moschino) den

Og det er blandt andet den indsamling, der nu har fået butikskæden Nordstrom til at fjerne Moschinos pilledesign fra deres butikker.

»Vi sætter pris på al den konstruktive feedback, vi har fået fra bekymrede kunder, og vi har valgt at fjerne kollektionen fra vores site og de tre butikker, der solgte den«, siger en talskvinde fra Nordstrom til Fortune.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

En video slået op af Moschino (@moschino) den

Jeremy Scott og Moschino er naturligvis kede af modtagelsen.

»Det var aldrig vores intention at promovere misbrug af receptmedicin«, har Moschino skrevet i en mail til Fox News. »Moschino-kollektion var inspireret af et ordspil på ‘capsure’, der i bogstavelig forstand blev til en kollektion af kapsel-produkter. En mindre eksponeret med ligeligt relevant del af kollektionen bebuder tydeligt ‘Just say MoschiNO’ med reference til antimisbrugskampagnen ‘Just say no’. Vi er kede af, at kollektionens underlæggende tema er blevet misforstået«.

Det er dog ikke første gang, at Jeremy Scott har stødt folk, og pt. har Moschino også flere designs tilsalg, der inkorporerer cigaretter og sloganet ‘Fashion Kills’.

Fra Moschinos webshop
Fra Moschinos webshop

Brandet har også valgt at holde fast i salget af kollektionen, som stadig kan findes i Moschinos webshop. Og de har tydeligvis opbakning fra Rihanna.

Læs også: Jeremy Scott måtte kæmpe for at blive designer: »De sagde, jeg manglede originalitet«

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Et billede slået op af Moschino (@moschino) den

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af