The Weeknd elskede at klippe sine ikoniske dreads af – har dem i et pengeskab

The Weeknd elskede at klippe sine ikoniske dreads af – har dem i et pengeskab
Foto: Rabbani and Solimene Photography/Getty Images

Da Abel Tesfaye først annoncerede ‘Starboy’-albummet i september og for første gang viste sin nye frisure for offentligheden, var overraskelsen til at tage at føle på. For hans viltre dreadlocks var hans varemærke og næsten allerede ikoniske for popstjernen.

Den danske makeupartist Marianne Jensen mente, at han havde mistet noget power, som hun sagde, da vi snakkede med hende.

»Hvis det er, fordi han er et andet sted i sit liv, så kan man jo kun respektere det, og så kan man signalerer det bare med en frisure. Det er jo også ret vildt, at man kan det«.

Nu har hovedpersonen så selv sat ord på sit valg i et nyt interview med Apple Musics Zane Lowe.

»Det føltes så godt (at klippe håret, red.). Det var den bedste følelse nogensinde«, siger han i nedenstående video fra interviewet, hvor han fortæller, at frisuren ikke passede til hans nye musik og udtryk.

»Jeg kunne sove bedre, jeg følte mig lettere, jeg optrådte bedre, jeg har det bedre. Det er cool. Man er ikke engang klar over, hvor irriterende det er, før man klipper det. Men det allerbedste er, at nu kan jeg gå med hatte igen. Bare tage en cap på, gå ind på en restaurant, ingen ved, at det er dig. Det er den bedste følelse«.

Og han har selvfølgelig gemt de afklippede dreads: »De er i Cashs (hans manager, red.) pengeskab«.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Andre små videoer fra interviewet omhandler samarbejderne med Kendrick Lamar og Daft Punk, hans afholdenhed og kamp med sceneskræk. »Han er et geni«, siger han blandt andet om Kendrick. Se alle videoerne nedenfor.

Læs også: Se The Weeknds nye kortfilm ‘Mania’ med ny musik fra ‘Starboy’

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af