Teleselskab opkøber en tredjedel af Jay Z’s Tidal: Potentielt 45 millioner nye kunder

Teleselskab opkøber en tredjedel af Jay Z’s Tidal: Potentielt 45 millioner nye kunder

Tidal står ikke ligefrem til at vinde streamingkrigen, men eksklusivitetsslaget har Jay Z’s streamingtjeneste længe haft godt tag om – til mange musikforbrugeres ærgrelse.

Det til trods har tilslutningen til Tidal været under målsætningen, så rygterne om et opkøb har længe svirret. Mange troede, at Samsung ville slå kløerne i Tidal for at få en fod inden for streamingmarkedet. Så gik rygterne om Apple – i særdeleshed efter Kanye West brølte op om det.

Men nu er der kommet en vis afklaring: USAs fjerdestørste teleoperatør Sprint køber 33 procent af Tidal. Umiddelbart er det ikke så relevant herhjemme, da Sprint kun opererer i USA, men det er dog interessant, at Sprint planlægger at tilbyde Tidal til sine 45 millioner kunder.

Derudover erklærer Sprints CEO at aktiemajoriteten stadig ligger hos de kunstnere – herunder Madonna, Deadmau5, Beyoncé og Kanye West – der relaunchede Tidal i 2015 og forsikrer, at de stadig vil have det kunstneriske overtag på tjenesten. Samtidig siger han, at nogle af Tidals eksklusive aftaler kan vise sig kun at blive tilgængelig for Sprint-kunder.

Hvilken betydning det vil have for streamingmarkedet, må tiden vise.

Læs også: Apple afviser rygte om muligt køb af Tidal-køb

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af