Vetements x Reebok er tracksuitet, vi ville ønske, vi havde råd til

Vetements x Reebok er tracksuitet, vi ville ønske, vi havde råd til

Demna Gvasalia og co. har lært mange ting fra Supremes tilgang til mode og forretningsdrift. Blandt andet er Vetements blevet gode til at drysse deres seneste collab-tunge kollektion ud i små portioner, så hvert samarbejde kan få lidt tid i spotlyset.

Det seneste fra SS17-kollektionen er tre tracksuits lavet i samarbejde med Reebok, og de viser, igen, hvad det er, Gvasalia er god til. Han tager et hverdags-item og skruer på nogle få parametre, så looket bliver hevet over i en modekontekst.

vetementsxreebok4

Således er især dette sorte tracksuit oversize og dekontrueret – to af Gvasalias signaturtræk. Som på de jeans, der var med til at starte Vetements-hypen, er ryggen klippet op og syet skævt sammen, så logoskriften forskydes. Det samme gælder ærmerne, ligesom at skuldrene er sænkede i oversize-fittet.

Og så er looket benhårdt, når overdelen stoppes i bukserne, og et par læderstøvler tager looket væk fra løbebanen og ind på catwalken.

Men ja, et sæt koster omkring 14.000 kroner, hvilket er komplet latterligt. Vi må hjem og klippe i et gammelt joggingsæt.

Se hele Vetements x Reebok-samarbejdet hos SSENSE, hvor du selvfølgelig også kan købe det, hvis du skulle få lyst.

Læs også: Vetements tager igen pis på moden – sælger meta-t-shirt til 900 kroner

vetementsxreebok3

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af