Gucci vender kopikulturen på hovedet – stjæler fra kopister

Gucci vender kopikulturen på hovedet – stjæler fra kopister
Alessandro Micheles Dapper Dan-inspirerede jakke (Foto: Dan Lecca/Gucci)

Som chefdesigner for Gucci har Alessandro Michele været opmærksom på den kopikultur, som er en uundgåelig del af luksusmoden – og så meget andet i dag. For i en hungren efter ting, der er uopnåelige, opstår et marked for kopier, men i stedet for blot at bruge søgsmål som en frustreret reaktion, har Michele brugt kopierne kreativt.

Sidste år lavede Michele for eksempel en kollektion i samarbejde med newyorkerkunstneren GucciGhost, der blandt andet er kendt for at bruge Guccis dobbelt-G-logo i sin kunst.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Real G's #guccighost

Et opslag delt af Trouble Andrew (@troubleandrew) den

Deres samarbejde var en sjov måde at sætte spørgsmålstegn ved, hvad der er kopi og ægte, og hvad luksus er.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

It just got Real® #guccighost @gucci

Et opslag delt af Trouble Andrew (@troubleandrew) den

Og det var samme tilgang, Alessandro Michele brugte i går, da Gucci afholdt sit Cruise 2018-show i Firenze i Italien. Her sendte han modeller ned ad catwalken i t-shirts med budskaberne ‘Guccify Yourself’ og ‘Guccification’, imens brandnavnet på en kjole blev til Guccy.

GUCCI CRUISE 18
(Foto: Dan Lecca/Gucci)

Det største spin kom dog, da Michele skabte en voluminøs jakke, der var inspireret af Dapper Dan, en newyorkerskrædder som i 80’erne lavede one-off-designs til datidens hiphop-royalty ud af falske metervarer med Gucci-, Louis Vuitton- og Fendi-logoer.

Micheles leg med inspiration versus kopiering er interessant og befriende afslappet fra en chefdesigner hos et stort modehus, og det bliver spændende at se, hvad han finder på næste gang.

Læs også: Jared Letos ’Cast Away’-look stjal opmærksomheden til Guccis cruise-show

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af