Undertøjsmærke laver målebånd, der fokuserer på kropspositivitet

Undertøjsmærke laver målebånd, der fokuserer på kropspositivitet

I forbindelse med den bølge af kropspositivitet, som vi stadig oplever skylde ind over modeverdenen, har mange undertøjsmærker været med til at drive udviklingen. Sidste år satte vi for eksempel fokus på Aerie, Lonely, Me and You, Nubian Skin og Neon Moon.

Sidstnævnte gjorde sig allerede dengang bemærket ved at bruge sine egne størrelser. Man er ikke small, men i stedet gorgeous, ikke large, men fabulous. Brandet har også lavet et målebånd, som du kan bruge til at finde din størrelse, før du bestiller.

Her går størrelserne selvfølgelig igen, og det er ganske gratis via brandets website, hvor du bestiller det og får en pdf, som du selv skal printe.

neonmoon_maleband2

»Målebåndet er en sjov måde at gøre noget kedeligt til en underholdende oplevelse. Neon Moon er et brand, der elsker at komplimentere kvinder og se skønhed i alle former og størrelser, og derfor er alle vores seks størrelser komplimenter«, fortæller brandets ejer, Hayat Rachi, til Mic.

Og det mærker man også, når man ser målebåndet. »Dit selvværd er ikke defineret af et målebånd. Du er smuk, lige meget hvilken størrelse du er«, står der blandt andet.

Læs også: Fem undertøjsmærker, der har succes med at vise kvinder, som de er

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af