Zaras vildeste sneaker-kopier lige nu

Det bliver aldrig kedeligt at kigge den spanske tøjgigants webshop igennem for de seneste ‘inspirationskilder’. Vi har kigget nærmere på deres sneaker-udbud.
Zara

Balenciaga Speed Trainer-sokken

Godt nok laver de fleste brands efterhånden sokke-sneakers, også med højt skaft, men Balenciaga har i hvert fald været med til at skabe ekstra opmærksomhed omkring silhuetten uden for sportskredse. Og med den helt enkle, snøreløse, sorte sok så ligner Zaras bud Speed Trainer en del.

Balenciaga Speed Trainer

Sålen skiller sig dog ud og minder nærmere om noget, vi kender fra NikeCourt Air Zoom Ultra, eller sågar Adidas’ futuristiske Crazy 8.

Mens Balenciagas Speed Trainer er udsolgt de fleste steder, så er Zaras bud til salg online for 499 kroner.


Zara

Gucci-striberne

Der er ikke så meget tvivl her. Godt nok kan man let argumenterer, at Gucci selv har kigget mod tennissilhuetter som Adidas’ Stan Smith, men faktum er, at det italienske modehus ofte jagter brands, der forsøger at bruge deres karakteristiske brug af blå og røde eller grønne og røde striber. Og mon ikke det er dem, Zara her prøver at lægge sig op ad, selvom de har tweaket bredderne lidt?

Gucci

Pengepungen vil dog nok prøve at overtale dig til at gå med Zaras version til 299 kroner, fremfor Guccis Ace-sneaker, der koster 3.350 kroner.


Zara

Nike Air Presto-looket

Vi er igen ude i et mashup af en silhuet, som de fleste brands arbejder med. Sokke-sneakeren med snøresystemet som ekstra support. Zara har umiddelbart skævet til Nikes populære Air Presto, der har den samme plastisk kappe omkring vristen.

Nike Air Presto

Ideen med stroppen under snøresystemet minder dog også meget om Adidas’ Tubular Radial.
Zaras bud koster 399 kroner, mens Rezet har en del forskellige Nike Air Presto at vælge imellem.

Adidas Tubular Radial

Zara

Adidas Tubular Doom-sålen

En sål er ofte noget af det, der giver en sneaker-model sit særpræg. Tænk bare på Balenciaga Triple-S, Nike Air Max-modellerne, Reebok Instapump Fury og så videre. Derfor er det selvfølgelig også et oplagt sted at ‘låne’ lidt.

Adidas Tubular Doom

Selvom vi ikke er ude i nogen en-til-en-kopi, så er ligheden til at få øje på, når man sammenligner med Adidas Tubular Doom Sock. Bølgerne på sålen samt måden den buer op omkring hælen er meget ens på de to modeller.

Zaras bud koster 499 kroner, mens Adidas har flere forskellige modeller med Tubular Doom-sålen.


Zara

Christian Louboutin-nitterne

Der er en hel fraktion af sneaker-fans, der sværger til skokongens rødsålede sneaker, som ofte er kendetegnet ved brugen af nitter på ellers enkle lædersilhuetter. Og det er ikke svært at se ligheden, når man se Zaras model.

Christian Louboutin

Godt nok bruger Zara små sten i sine, hvor Loutoutin ofte har mere punkinspireret stålnitter i sine sko, men ideen er den samme. Den røde sål har Zara dog ikke turde røre på sin version, der koster 499 kroner. Et par Louboutin kommer til at koste dig noget mere.

Læs også: Ugens bedste sneaker-nyheder – Air Max Day, skarpe farver og Balenciaga-kopi

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af