Nogle gange er det de små ting, der samler folk – som Kanyes sandaler (pun intended), der i sidste uge fyldte internettet efter 2Chainz’ bryllup. Nu bliver øjeblikket ophævet til mere end bare de mange memes, der er fulgt i kølvandet.
Diet Prada, Instagram-kontoen som er mest kendt for at påpege designeres dovne tyverier fra modearkiverne, har nemlig lavet en t-shirt med enkle stregtegninger af Kanyes hæl, der hænger gevaldigt ud over de bløde Yeezy-sandaler.
Det er godt set, at tidens ironiske distance sikkert vil elske den slags ophøjelse af meme-værdige øjeblikke. T-shirten er til salg i Diet Pradas webshop, hvor den koster cirka 200 kroner.
Diet Prada ??? ??? pic.twitter.com/27xolPYkys
— KANYE WEST (@kanyewest) August 28, 2018
Kanye er ikke altid en mand, der lader til at have en ironisk distance til den slags, men det har han åbenbart denne gang. I går delte han nemlig først et billede af t-shirten, før han kastede sig ud i en slags (humoristisk) forklaring.
The Japanese way pic.twitter.com/n1TUsVOJkA
— KANYE WEST (@kanyewest) August 28, 2018
Han tweetede nemlig ovenstående to billeder, der viser, hvordan man bør bære japanske træsandaler – og ja, der skal hælen åbenbart være en-to centimeter ud over sandalen.
Vi tvivler på, at det var det, Kanye havde i tankerne, da han smuttede af sted til brylluppet i sandalerne, men hvem ved. I hvert fald kan vi nu huske episoden i længere tid, når vi går rundt i vores Diet Prada-t-shirt.
Læs også: Mød Instagram-profilen der elsker at udstille dovne designkopier – fra Off-White til Kim Kardashian