Hvis Marc Jacobs troede, at det blev ham, der skulle lukke septembers udgave af New York Fashion Week, så må han tro om. Rihanna har nemlig lige overhalet ham inden om og annonceret sit debutmodeshow med sit understøjsmærke Savage x Fenty onsdag den 12. september klokken 19.30 lokal tid – lige efter Jacobs’ show.
Rihanna har i flere sæsoner været en del af først New York Fashion Week og så modeugen i Paris, hvor hun sammen med Puma har vist sine Fenty-kollektioner. De shows er dog sat på pause, og nu skruer hun efter alt at dømme op for temperaturen, når hun bringer sit undertøj og soveværelses-accessories som plysdækkede håndjern og piske.
Showet bliver et såkaldt see now, buy now-show, så alt fra catwalken bliver sat til salg i brandets webshop umiddelbart bagefter. Samtidig skriver Vogue, at der kommer tre popup-butikker i New York bagefter, blandt andet i Mall of America.
Ud over at både Fenty x Puma og Savage x Fenty har leveret design, der har ramt tidsånden, så har skyldes en stor del af Rihannas modesucces (ud over hendes egen kendisstatus), at hun hele tiden har haft en naturligt fokus på diversitet. Hun revolutionerede makeup-markedet med Fenty Beauty, der pludselig lavede foundation i 40 forskellige farvetoner, og med Savage x Fenty har hun fra start omfavnet en bred palette af kropstyper og etniciteter, både i designet og de medfølgende reklamekampagner.
Og når hun showdebuterer med undertøjslinjen i New York, bliver det selvfølgelig heller ikke på Manhattan, hvor de fleste shows ligger. Nej, hun indtager i stedet bydelen Brooklyn. Vi glæder os.
Læs også: Mens kollegerne var til MTV VMA, dyrkede Rihanna sommerens modetrend i Cuba