De seks mest vovede outfits fra Oscar-efterfesten – og Halseys Cartoons-look

Eventuelle hæmninger fra den røde løber blev smidt, da stjernerne troppede op til Vanity Fairs efterfest.
(Foto: Dia Dipasupil/Getty Images)

Kendall Jenner

Slids fik en helt ny betydning, da modellen troppede op i denne kjole, der i den grad satte fokus på hendes lange ben og ikke var bange for at vise hud.

(Foto: Dia Dipasupil/Getty Images)

Miley Cyrus

Hun lader heldigvis til at være igennem sin ‘rebel’-periode, hvor tungen næsten permanent hang ud af munden på hende, og hendes looks var mere opsigtvækkende end flotte. Her er Cyrus netop sexet og vovet, men med stilen i føresædet, og det klæder hende.

(Foto: Dia Dipasupil/Getty Images)

Zoë Kravitz

Mere enkelt kan det næsten ikke blive – som en havfrue med to muslingeskaller som bh. Men det er elegant, når Kravitz bærer looket med største selvfølgelighed, så det næsten fremstår underspillet.

(Foto: Dia Dipasupil/Getty Images)

Billy Porter

‘Pose’-stjernen havde allerede vakt opmærksomhed med sin kønsudfordrende blanding af et jakkesæt og en gallakjole – skabt af Christian Siriano. Til Vanity Fair-festen skruede han op for looket ved ganske enkelt at droppe den hvide skjorte og butterflyen til fordel for lidt hud og en diamanthalskæde. Dit move, Young Thug.

(Foto: Dia Dipasupil/Getty Images)

Samira Wiley

Enkel, elegant og sexet. Så enkelt kan det gøres, som ‘Orange Is the New Black’- og ‘The Handmaid’s Tale’-stjernen viser.

(Foto: Dia Dipasupil/Getty Images)

Adriana Lima

Modellen tager det look og øger indsatsen som magtfuld businesskvinde. Det tilbagestrøgede hår, de skarpe skuldre, slidsen og diamantbåndet om låret er med til at sprede de vildeste badass vibes.

(Foto: Dia Dipasupil/Getty Images)

Lady Gaga

Ikke vovet så sådan, men vi var nødt til at tage hende med igen, for Lady Gaga skulle selvfølgelig ingen steder uden sin Oscar og sin (lånte) 200 millioner kroners diamanthalskæde – og det kan man jo ikke bebrejde hende. Men ellers var hendes festoutfit næsten mindre vovet end på den røde løber, da skulderstropperne nok skulle sørge for, at hun kunne hoppe lidt mere rundt og feste uden at risikere noget.

(Foto: Dia Dipasupil/Getty Images)

Halsey

Vi er generelt glade for hendes looks, men dette er ikke en af favoritterne. Kjolen virker lettere klodset og forceret, hvilket man i den grad også må sige om den markante frisure. Men hun virker i hvert fald klar på en fest – og så går alt andet nok også.

Læs også: Rød løber: Der var Lady Gaga, og så var der alle de andre til Oscar-showet

Læs hele vores Oscar-dækning HER

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af