Tidligere i år annoncerede Kesi, at han ville sælge noget af sit tøj via en nyoprettet Instagram-profil, der siden har flere end 5.000 følgere. Om Gucci Mane følger med i alt, hvad den danske rapper gør, vides ikke, men i hvert fald har Atlanta-rapkongen nu kastet sig ud i et lignende projekt sammen med sin kone, Keyshia Ka’oir.
Som de begge annoncerede via deres Instagram-profil, så kan man via Instagram-profilen Wopster’s Closet følge med i de mange varer, som parret sætter til salg. Selve salget foregår dog på en egentlig webshop af samme navn.
På webshoppen slår de fast, at alle varer er købt af Gucci Mane og Keyshia, noget har de gået med, andet er helt nyt. Det vil også sige, at du generelt for eksempel skal passe en størrelse 45 i sko ligesom Gucci.
Men så er der også meget at komme efter – fra Air Jordan til luksusmærker som Gucci, Fendi og Givenchy.
Læs også: Kesi sælger ud af garderoben på Instagram – blandt andet Supreme, Stone Island og The North Face