Efter en uges stormvejr har OnlyFans annonceret på Twitter, at de skrinlægger deres planer for at bandlyse pornografisk indhold på deres platform.
Forbuddet skulle ellers være trådt i kraft 1. oktober, men siden nyheden kom frem i sidste uge, har OnlyFans mødt heftig kritik for at afvise det indhold og ikke mindst brugerne bag, som ellers har været med til at skabe platformens enorme succes.
Stifter af OnlyFans, Tim Stokely, bekræftede i et interview med FT, at deres planlagte forbud skyldtes flere banker, der nægtede at samarbejde med platformen grundet deres indhold.
Det lader altså til, at det ikke længere er et problem. På Twitter skriver OnlyFans samtidig, at de fortsat vil støtte op om alle brugere, der skaber indhold på deres platform.