Det hypede sci-fi-epos ‘Starfield’ fra ‘Skyrim’-skaberen Bethesda blev tidligere i år annonceret med en udgivelse i 2022 udelukkende til PC og Xbox.
Alligevel har der hersket tvivl om, hvorvidt spillet faktisk ville ramme PlayStation på et eller andet tidspunkt – for eksempel efter en tidseksklusiv lancering på de konkurrerende platforme.
PlayStation-fans anede et spinkelt håb, efter Pete Hines fra Bethesda under en stream udtalte, at spillet var »annonceret som Xbox-eksklusivt«, men at han samtidig ikke var sikker på, om det var »helt slut med at spille på PlayStation«. Det skriver VGC.
Det fik Xbox’ marketingchef Aaron Greenberg til at lukke og slukke for sagen på Twitter, da han erklærede, at der er ikke er håb for en udgivelse hos konkurrenten.
Hines fulgte selv op på sin udtalelse og understregede ligeledes, at citatet ikke skulle indikere, at døren stadig stod på klem for en PlayStation-udgivelse af ‘Starfield’.