Med mere end 18 millioner følgere er David Dobrik en af YouTubes største stjerner, men det er åbenbart ikke ensbetydende med, at millionerne triller ind på kontoen.
Ifølge podcasten VIEWS, som Dobrik laver i selskab med sin Vlog Squad-kollega og gode ven Jason Nash, tjener han absolut intet på sine ellers populære videoer. Det skriver Dexerto.
»Det er fucked«, sagde Dobrik, efter Nash kommenterede på den ikkeeksisterende indtægt. »Jeg tænkte faktisk på det her den anden dag. Men for folk, der ikke ved ved, så har jeg ikke tjent en eneste krone på YouTube i tre til fire år«.
Faktisk har Dobrik overvejet at skifte til en anden platform, hvor fans skal betale penge for at se videoer og andet indhold, men ifølge Dobrik er det ikke en mulighed.
»Hvis jeg laver noget fedt indhold, så putter jeg det ikke bag betaling. Jeg lægger det frit online, så alle har adgang til det«, tilføjer han.