Amazon Prime er tæt på at sikre sig til rettighederne til en serie baseret på PlayStations ikoniske actioneventyr ‘God of War’.
Sådan lyder det i hvert fald fra Deadline, der tilføjer, at Mark Fergus og Hawk Otsby, som producerede sci-fi-hittet ‘The Expanse’, skal stå bag filmatiseringen.
Hvis forhandlingerne om serien ender som en succes, bliver det den tredje kendte spilserie hos streamingtjenesten, som allerede arbejder på filmatiseringer af ‘Fallout’ og ‘Mass Effect’.
Det kommer ikke som den store overraskelse, at endnu en af PlayStations mest ikoniske serier bringes til live som film eller serier, for firmaet har satset stort på at udvide deres universer til andre platforme.
Således havde ‘Uncharted’ med Tom Holland i hovedrollen premiere i februar til en blandet modtagelse, imens HBO lige nu arbejder på en udgave af ‘The Last of Us’.
Derudover er der en serie på vej baseret på ‘Twisted Metal’ og samurai-hittet ‘Ghost of Tsushima’, der har sigtet rettet direkte mod biograferne.